Universets Undere
II. BIND

108 UNIVERSETS UNDERE Havbunden og op ad Stene og Klippesider. Sugeføddernes Virksomhed betinges af et overordentlig kompliceret System af Vandkanaler, hvorved de afvekslende fyldes med Havvand og atter udtømmes. Oppe paa Kropskivens Overside vil man kunne finde en Kalkplade, der som en Si er gennemhullet af ganske fine Porer. SLANGESTJERNER. Den kaldes da ogsaa ofte Sipladen, om end dens mere videnskabelige Navn er »Madreporpladen«. Be- tydningen af dens Porer er netop at si Vandet, der gennem dem strømmer ind i Vandkanalsystemet, saa at Mudder og døde organiske Smaadele ikke kan trænge med ind og tilstoppe Vandledninger- ne. Fra et Ringkar, der omgiver Spiserøret, ud- straaler en Radiærkanal i hver Arm, og disse fem Hovedledninger udsender igen de smaa Ledninger, hvis Hudmuskulatur kan fylde hver enkelt Sugefod med Havvand. Den ud- spiles da som en stoppet Pølse, og Sugeskiven træ- der i Funktion, der regu- leres af Vandtrykket paa lignende Vis, som Luft- trykket faar f. Eks. Løv- frøens Sugeskiver til at virke. De talrige Sugefødder er ikke de eneste virkelige Lemmer, Søstjernen har. Rundt om paa Legemets Overflade vil man med en Lupe kunne finde en Mængde smaa, ejendom- meligt byggede Tænger, hver bestaaende af to, tre Grene, der er bevægeligt ind- leddede paa et fælles Skaft, som selv er bevægeligt. Disse Tænger danner faste, forkalkede Griberedskaber og udgør et veritabelt Renovationskompagni, som omhyggeligt bortfjerner alle Urenligheder og generende fremmede Stoffer fra Dy- rets Rygside — bl. a. dets egne Ekskrementer, idet Gataabningen udmunder midt paa Kropskivens Overside, modsat Munden. Men ogsaa smaa Tangdele, og hvad der nu ellers kan synke ned og lægge sig paa Dyret, bortskaffes ved, at den enkelte Tang omfatter dem som en Pincet og rækker dem til sin Nabo, der fører dem til