Universets Undere
II. BIND

KLOKKEFRØEN SOM SKINDØD 145 idet den dog selv samtidig piler afsted, alt hvad den kan, anvender Klokkefrøen den mere passive Fremgangsmaade at ligge »død«. Og ofte lykkes dens List. Er Faren ikke altfor overhængende, nøjes den med blot at trykke sig fladt ned til Jorden og ligge ganske stille, stolende paa, at dens vortede, jordfarvede Ryg skal gaa i eet med Omgivelserne og undgaa Fjendens Opmærksomhed, — et Trick, vi jo ogsaa ser anvendt af vor almindelige Skruptudse. Men lykkes det ikke at narre Urostifteren, eller føler Klokkefrøen sig særlig stærkt truet, griber den til den Ud- vej at tone Advarselssignal og umiddelbart derefter agere død. Signalet bestaar i, at den viser Fjenden et større eller mindre Parti af sin grelt farvede Bugside, der er marmoreret med røde eller rødgule Teg- ninger paa blaasort Grund — den for »Ad- varselsfarver« i Dyre- riget saa typiske, ofte forekommende Farve- sammenstilling. At Signalet virkelig er vel begrundet og ikke en rent formel Protest, vil vi kunne overbevise os om, hvis vi tager fat i den skin- døde lille Fyr og løf- ter den op: Fra Ryg- gens mange Vorter ud- sveder den da gennem fine Porer en hvidlig Vædske, der irriterer vore Slimhinder saa KLOKKEFRØEN AGERER SKINDØD. stærkt, at vore Øjne løber i Vand, og vi kommer til at nyse. — Afsondringen af denne giftige Vædske, der i Udseende ligner Sæbevand, er det sidste Nødværgemiddel, hvortil Klokkefrøen griber, naar den mærker, at hverken dens Advarselssignal eller dens Skindød respekteres. Men den uhyggeligt udseende, stivnede og uformelige Klump, hvortil Klokkefrøen for- vandler sig, medens Faren staar paa, er i Almindelighed nok til at bringe den frelst gennem Krisen. „SILDEKONGEN“ A LLEREDE forinden de Dybhavsekspeditioner iværksattes, som i de sidste 40— 50 Aar saa mægtigt har udvidet vort Kendskab til Oceanernes Dyreliv, hændte det, at vi nu og da modtog en Hilsen fra Dybet, der lod os ane, at Verdenshavene huser eventyrligt udseende Væsener, hvis Liv skjulte sig for direkte Iagttagelse. Det skete, at Fiskere ude paa Havfladen fandt mærkelige, ukendte Fiskeformer, som drev hjælpeløst omkring, mere eller mindre ubevægelige og aabenbart paa Universets Undere. II. 19