Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
12 UNIVERSETS UNDERE kun at være en tynd Hudsæk eller Blære, fyldt med Honningsaft, men uden Spor af Tarme, Mave eller andre indre Organer. Fra først af troede man virkelig ogsaa, at det forholdt sig saadan; senere har anatomiske Undersøgelser dog vist, at disse Organer er til Stede, om end reducerede og stærkt trængt til Side af den mægtigt udspilede Kro, hvori Honningen opbevares. Hvilken Rolle i hele Samfundets Husholdning spiller nu disse overernærede Honningmyrer? — De er Statens Forraadsmagasiner; levende Spisekamre, om man vil! HONNING-GALLER PAA AMERIKANSK EG. De søde Draaber, der udskilles af disse Galæbler, samles af Honning-myrerne. Medens Bierne opbevarer deres Vinterforraad i Celler, som først maa fabrikeres, anvender Honningmyrerne simpelt hen nogle af deres Medborgere i Stedet for Cel- ler. Disse lidet misundelses- værdige Væsener tilbringer med grænseløs Taalmodig- hed og Opofrelse for det he- les Vel det meste af deres Liv ubevægeligt ophængte i nogle Kælderrum, der ad- skiller sig fra Boets øvrige underjordiske Kamre ved at have lidt mere ru Lofter, saa at Honningbærerne lettere kan faa fati noget at klamre sig til. Falder de ned fra de- res tilsyneladende yderst trættende Stilling, er disse ubehjælpsomme Klumper ikke i Stand til igen at kunne indtage deres Plads og maa have Assistance af deres mindre korpulente Arbejder- kammerater. Honningsaften, hvormed disse levende Spisekamre mådes, hentes fra nogle Gal- æbler, som en lille Hveps frembringer paa en Eg, der vokser i den amerikanske Honningmyres Hjemstavn. Under Hvepselarvens Udvikling udsveder Galæblet en klar, sødlig Saft, der sidder som smaa Draaber paa Overfladen; og til disse Hon- ningkilder vandrer da de fouragerende Arbejdere om Aftenen, i Gaasegang. Saa snart et Galæble er slikket rent for sine Honningdraaber, kommer Turen til det næste, indtil alle Arbejderne har faaet deres Kro fyldt. Hen imod Midnat vender de tilbage til Boet, gylper Saften op og uddeler først smaa Portioner til de Kam- merater, der blev hjemme for at holde Vagt. Har de faaet deres skyldige Ration, proppes Resten i de Honningbærere, der endnu er i Stand til at rumme mere. Da de amerikanske Honningmyrer udelukkende synes at leve af Galæblernes