Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
UNIVERSETS UNDERE
kun at være en tynd Hudsæk eller Blære, fyldt med Honningsaft, men uden Spor
af Tarme, Mave eller andre indre Organer. Fra først af troede man virkelig ogsaa,
at det forholdt sig saadan; senere har anatomiske Undersøgelser dog vist, at disse
Organer er til Stede, om end reducerede og stærkt trængt til Side af den mægtigt
udspilede Kro, hvori Honningen opbevares.
Hvilken Rolle i hele Samfundets Husholdning spiller nu disse overernærede
Honningmyrer? — De er Statens Forraadsmagasiner; levende Spisekamre, om
man vil!
HONNING-GALLER PAA AMERIKANSK EG.
De søde Draaber, der udskilles af disse Galæbler, samles af Honning-myrerne.
Medens Bierne opbevarer
deres Vinterforraad i Celler,
som først maa fabrikeres,
anvender Honningmyrerne
simpelt hen nogle af deres
Medborgere i Stedet for Cel-
ler. Disse lidet misundelses-
værdige Væsener tilbringer
med grænseløs Taalmodig-
hed og Opofrelse for det he-
les Vel det meste af deres
Liv ubevægeligt ophængte i
nogle Kælderrum, der ad-
skiller sig fra Boets øvrige
underjordiske Kamre ved at
have lidt mere ru Lofter, saa
at Honningbærerne lettere
kan faa fati noget at klamre
sig til. Falder de ned fra de-
res tilsyneladende yderst
trættende Stilling, er disse
ubehjælpsomme Klumper
ikke i Stand til igen at kunne
indtage deres Plads og maa
have Assistance af deres
mindre korpulente Arbejder-
kammerater.
Honningsaften, hvormed
disse levende Spisekamre
mådes, hentes fra nogle Gal-
æbler, som en lille Hveps frembringer paa en Eg, der vokser i den amerikanske
Honningmyres Hjemstavn. Under Hvepselarvens Udvikling udsveder Galæblet en
klar, sødlig Saft, der sidder som smaa Draaber paa Overfladen; og til disse Hon-
ningkilder vandrer da de fouragerende Arbejdere om Aftenen, i Gaasegang. Saa
snart et Galæble er slikket rent for sine Honningdraaber, kommer Turen til det
næste, indtil alle Arbejderne har faaet deres Kro fyldt. Hen imod Midnat vender
de tilbage til Boet, gylper Saften op og uddeler først smaa Portioner til de Kam-
merater, der blev hjemme for at holde Vagt. Har de faaet deres skyldige Ration,
proppes Resten i de Honningbærere, der endnu er i Stand til at rumme mere.
Da de amerikanske Honningmyrer udelukkende synes at leve af Galæblernes