Universets Undere
II. BIND

MORILD 155 ild. Disse smaa Væsener, der af nogle henregnes til Planterne, medens andre hen- fører dem til Dyreriget, opholder sig i saa tætte Skarer i det øverste, kun 3—50 mm tykke Lag af Overfladen, at en Kvadratmeter af denne kan rumme indtil 80 Mil- lioner. Da hver enkelt af dem er i Stand til at udstraale Lys, forstaar man, at den samlede Virkning kan blive uhyre i Forhold til hver enkelt Lyskildes Evne. Nodiluca er, sammenlignet med de ægte Svøbedyr, en hel Kæmpe, idet dens runde Legeme maaler Vs—1 mm i Tværmaal. Den bestaar af en tyndvægget Blære, der omslutter en geléagtig Masse, gennemtrukket af et Net af Protoplasmatraade, hvori Cellekærnen hviler. Af Organer findes kun en Mundaabning og ved Siden deraf den fine, piskende Traad eller Svøbe (Flagellum), hvorfra Gruppens Navn »Flagellater« stammer, samt endnu et traadformigt Vedhæng, der tydes som en Føler. »Svøben« er i bestandig Bevægelse og hjælper dels til at drive det lille Væ- sen frem, dels til at »piske« Føde ind i Munden. Særlige Lysorganer findes ikke, — Lyset udstraaler fra hele Celleblæren og frembringes ved den mindste Pirring. Men hvorledes dette sker, —ja det er endnu et omtvistet Spørgsmaal. Vi ser kun, at det sker. PERLER OG PERLEMUSLINGER 1 'XA Perlemuslingen endnu var en ganske spæd Larve, forlod den den mødrene J—Kappehule og flød om i Havets Overflade som et pelagisk, mikroskopisk lille Væsen. For hver Dag, der gik, blev den lidt større og vægtigere, og i tilsva- HAVPERLEMUSLING (MARGARITIFERA VULGARIS). Paa den nederste Skals Perlemorslag' sidder en Perle. 20*