Universets Undere
II. BIND

166 UNIVERSETS UNDERE kun lidet indskaarne Plader; men efterhaanden som de vokser til, og deres Ribber danner større og større Buer, bliver Partierne mellem de fine Tværribber, der for- binder Buerne, gennembrudt, saa at Bladet efterhaanden faar Lighed med smaa- gitrede Vinduer. Tilsidst synes hvert Blad næsten kun at bestaa af Skeletdelene; det grønne Bladkød er reduceret til et tyndt Overtræk over alle Ribberne, — en Tilpasning, der frembyder den Fordel, at Vandet og de deri værende Luftarter kommer i Berøring med langt større Partier af Bladkødet, end hvis dette vedblev at danne en samlet Flade. Og saaledes kan da disse tilsyneladende Bladskeletter netop i rigest Maal udfolde Livsvirksomhed. KÆMPEMUSLINGER TTORE Strandes almindelige lille Hjærtemusling har en indisk-australsk Slægtning ▼ (Tridacna gigas), der ikke blot er den største af alle Muslinger, men tillige ud- folder saadanne Kræfter, at den under visse Omstændigheder kan blive højst far- lig for Mennesker. De her fotograferede Former maalte paa deres længste Led »kun« en Meter, men efter Udsagn af den engelske Forsker Saville Kent skal der ved Queenslands Ky- ster kunne træffes Eksemplarer, der er over tre Meter lange og vejer omtrent et Tusind Kilogram! Af denne uhyre Vægt falder dog langt den største Del paa de to svære Kalkskaller, medens Dyrets bløde Dele kun vejer forholdsvis lidt. Hos en Kæmpemusling, hvis Skalpars Vægt er 200 kg, vejer selve Dyret saaledes blot en halv Snes Kilo. Alligevel er det en uhyre Muskelkraft, det forholdsvis lille Legeme FOTOGRAFI AF EN LEVENDE KÆMPEMUSLING (TRIDACNA GIGAS). Mellem de delvis aabnede Skaller skimtes Musling-ens Kappebræmme.