Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
KÆMPEMUSLINGER 167 TOMME SKALLER AF KÆMPEMUSLINGER. Skallerne kan blive ca. tre Meter lange og veje henved 1000 kg. besidder. Er en Fisker, der vader paa en Strand med Kæmpemuslinger, saa uhel- dig at faa en Fod indenfor de gabende Skaller, klapper Dyret øjeblikkelig disse sammen som en Fælde om den ulykkelige; og har han eller hans mulige Kamme- rater ikke en Økse eller et Brækjærn ved Haanden, risikerer han at drukne; men selv om han bliver befriet for Kæmpemuslingens Favntag, er han ofte Invalid for Resten af Livet. Det er især paa Koralrev, at disse Kæmpemuslinger opholder sig. Trods deres Størrelse er de ikke lette at blive opmærksom paa. De ujævne, riflede Skallers Overflade er sædvanlig i den Grad overgroede af Tang, Koraller og Svampe, at de ikke er til at skelne fra Omgivelserne, og den Kappebræmme, der — som paa vort ene Fotografi — stikker frem i Skalaabningen, har ingen stærke Farver, men er uanselig brunlig med mørkere og lysere Schatteringer, der ligeledes let smelter sammen med Omgivelsernes Farvetoner. Perlefiskere, der vader eller dykker paa saadanne Rev, er derfor let udsatte for at faa en Fod eller Haand ind i en af disse store, levende Fælder, og efter Saville Kent skal der da ogsaa være mere end een sort, brun, gul eller hvid Mand, som har sat Livet til i en Kæmpemuslings uhyg- gelige Saks. Lige saa hadet denne Musling er, medens den lever, lige saa eftertragtet er dens Skaller, naar den er død, — og naar deres Indhold er spist. De benyttes da baade som Trug, som Vaskebaljer, som Badekar for Børnene, ja endogsaa som Vievands- kar og Døbefonter i Kirkerne.---