Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168
UNIVERSETS UNDERE
KOLIBRIER
MAN maa have set Kolibrier flyve om i det fri for fuldt ud at beundre dem,
som de fortjener. Hvor meget man end i Forvejen har læst og hørt om dem,
hvor mange udstoppede Eksemplarer eller Farvegengivelser og Fotografier man
kan have set — hvor forberedt man i det hele er paa at møde Brasilianernes beija-
flores, »Blomsterkysseren«----det Øjeblik, da man pludselig foran sig ser et
af disse smaa Vidundere, føles alligevel som en overraskende og uforglemmelig
Aabenbaring.----Intet i den levende Natur forener i den Grad straalende Skøn-
DE STØRSTE OG MINDSTE KOLIBRIER.
hed, smidig Ynde og selvsikker Kraft som en Flok Kolibrier, der omsværmer en
Orangelunds duftende Blomstersne. I Sammenligning med deres Flugt er Sommer-
fuglenes Dans slap og holdningsløs, Biernes Stormløb klodset og plumpt; ja selv
Guldsmedes og Svalers Jagt gennem Luften synes træg. Enhver anden Fugl ser
man tydeligt nærme eller fjærne sig — kun ikke Kolibrien: Den er der allerede,
inden man faar Øje paa den. Og før man ved af det, er den maaske sporløst for-
svundet, var den end en Armslængde nær. Dens Flugt er uberegnelig som et Lune
og dog saa sikker som Maskinstemplets Slag.
Bedst medens man staar fortabt i Beskuelse af et blomstrende Træ, hører man
ganske tæt ved sig en summende Lyd, omtrent som af en Humlebi, men stærkere.
Og foran en Blomst hænger da — i Luften, som baaret af en usynlig Traad — en
af disse Liliputfugle, hvis Farvepragt har aflokket Menneskene saa mange Sam-
menligninger, snart med alle mulige Ædelstene, snart med Regnbuen eller selve