Universets Undere
II. BIND

168 UNIVERSETS UNDERE KOLIBRIER MAN maa have set Kolibrier flyve om i det fri for fuldt ud at beundre dem, som de fortjener. Hvor meget man end i Forvejen har læst og hørt om dem, hvor mange udstoppede Eksemplarer eller Farvegengivelser og Fotografier man kan have set — hvor forberedt man i det hele er paa at møde Brasilianernes beija- flores, »Blomsterkysseren«----det Øjeblik, da man pludselig foran sig ser et af disse smaa Vidundere, føles alligevel som en overraskende og uforglemmelig Aabenbaring.----Intet i den levende Natur forener i den Grad straalende Skøn- DE STØRSTE OG MINDSTE KOLIBRIER. hed, smidig Ynde og selvsikker Kraft som en Flok Kolibrier, der omsværmer en Orangelunds duftende Blomstersne. I Sammenligning med deres Flugt er Sommer- fuglenes Dans slap og holdningsløs, Biernes Stormløb klodset og plumpt; ja selv Guldsmedes og Svalers Jagt gennem Luften synes træg. Enhver anden Fugl ser man tydeligt nærme eller fjærne sig — kun ikke Kolibrien: Den er der allerede, inden man faar Øje paa den. Og før man ved af det, er den maaske sporløst for- svundet, var den end en Armslængde nær. Dens Flugt er uberegnelig som et Lune og dog saa sikker som Maskinstemplets Slag. Bedst medens man staar fortabt i Beskuelse af et blomstrende Træ, hører man ganske tæt ved sig en summende Lyd, omtrent som af en Humlebi, men stærkere. Og foran en Blomst hænger da — i Luften, som baaret af en usynlig Traad — en af disse Liliputfugle, hvis Farvepragt har aflokket Menneskene saa mange Sam- menligninger, snart med alle mulige Ædelstene, snart med Regnbuen eller selve