Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
15 PLANTERNE OG LYSET PLANTERNE OG LYSET » T?OR hdt og for meget fordærver alt,« siger et gammelt Ord, og paa intet Om- raade viser dets Gyldighed sig klarere end i Planteverdenens Forhold til Lys- mængden Hvor mangen en Husmoder har ikke erfaret dette med en eller anden ny Stueplante, hvis særlige Lysbehov hun ikke kendte. Først har den maaske staaet helt fremme i Vinduet, udsat for Sol, og er blevet underlig smaabladet og forkrøblet, helt forskellig fra det velvoksne Ydre, den havde, da Gartneren sendte den. En eller anden blomster- kyndig har da gjort opmærksom paa, at netop denne Plante ikke taaler stærkt Lys, — og den omsorgsfulde Husmoder gik til den modsatte Yderlighed og flyt- tede Planten hen paa et Blomsterbord, langt fra Vinduet, hvor Lyset var dæm- pet og sparsomt, og hvor hendes »Skyg- geplanter« trivedes udmærket. Men heller ikke det hjalp: I Begyndelsen teg- nede alt godt; Planten skød lange Skud og voksede forbavsende hurtigt; men de nye Stængeldele var mærkværdig tynde og svage, Bladene blev blege, og Blomster kom der slet ingen af. Hele Planten blev saa ranglet, at den ikke mere kunde bære sig oppe uden Blom- sterpinde til Støtte, og den gjorde Ind- tryk af at have Blegsot. En anden Blom- sterkyndig oplyste saa, at netop dette var Tilfældet, — Planten fik for lidt Lys! Og først nu, efter at en passende Plads mellem disse to Yderpunkter var fundet, kom der Ligevægt i dens Ud- vikling; den trivedes, som den skulde efter de bestemte Lyskrav, dens Natur stillede. SPIRENDE KIMPLANTER, DER SØGER MOD LYSET, En større eller mindre Trang til Lys er alle grønne Planter medfødt. For at over- bevise sig derom behøver man blot at saa nogle Karse- eller Sennepsfrø paa et Stykke fugtigt Gazetøj eller andet aabent Stof, udspændt over et Glas med Vand. Gøres Forsøget i Mørke, vil de smaa, spirende Kimplanters Rødder og Stængler vokse i diametral modsat Retning: Rødderne lodret nedad og de bladbærende Stængler lodret til Vejrs; men flyttes Glasset efter nogle Dages Forløb til et Sted vor Lyset falder ind fra en enkelt Side, vil man snart se, at Stængelspidserne bøjer sig i en og samme Retning - og alle til den Side, hvorfra Lyset vælder ind. Denne Lysfølsomhed eller, som Biologerne kalder den, »Heliotropisme« er dvbt indgroet i Planternes Natur og kan give sig overraskende fine Udslag, der i Nøj- agtighed endog langt overgaar vore Sansefornemmelser. Darwin, som var en af de første, der studerede disse Forhold, har beskrevet, hvorledes visse Græsplanters lade bøjede sig mod en Lampe, der lyste saa svagt, at en Blyant, han holdt tæt