Universets Undere
II. BIND

ISBLOMSTER PAA RUDEN 183 tegner sig for vort Blik, tættere og frodigere, indtil omsider det Tidspunkt kom- mer, da de enkelte Planteformer tilsløres og skjules som bag tætTaage; — Ruden er nu saa tykt belagt med Is, at alle Enkeltheder i Linier og Former flyder sam- men til een ubestemmelig Masse. Vilde man fastholde det geologiske Billede, kun- de man sige, at dette Øjeblik betegner Tidspunktet, da Havet dækker over Skovene og afslutter en Vegetationsperiode. Saaledes tager Isblomsternes skiftende Leg sig ud for Barnets Øje og for Fan- tasien. Men ikke mindre vidunderlige bliver de, naar Forskeren betragter dem MOSLIGNENDE ISBLOMSTER PAA RUDEN. gennem sit Mikroskop og studerer deres mindste Enkeltheder. Han vil da se, at hver lille begyndende Isdannelse foregaar efter bestemte Love, og at det i sig selv saa absolut formløse Vand i det Øjeblik, det ved Afkøling stivner til Is, danner smaa Krystaller af en bestemt Grundtype, seksstraalede Stjerner eller Blomster med seks Kronblade. Denne Krystaltype genfindes mere eller mindre tydeligt i alt frossent Vand, hvad enten dette forvandles til Is, til Rim eller Sne. I Sneen lader Krystallerne sig lettest erkende, thi i de løse Snefnug kan de enkelte Former udvikles frit og naar derfor deres største Fuldkommenhed. Isen og Isblomsterne maa derimod snarest sammenlignes med et krystallinsk Mineral som Marmor, hvori de smaa Krystal- individer ikke naar til fuld Udvikling, fordi de paa alle Sider presses og trænges af deres Søskendekrystaller.