Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
MYRELØVE-LARVENS FALDGRUBE. Set i Tværsnit. 188 UNIVERSETS UNDERE tunge dertil, lægger Larven dem paa sin brede Bagkrops- ryg og balancerer forsigtigt op ad Grubens Side, indtil den kan naa at faa Stenen skubbet ud over Randen. Utrættelig arbejder Myre- løvelarven saaledes videre, skiftevis pløjende stadig min- dre og mindre Cirkelfurer dybere og dybere ned og skovlende den i Midten lig- gende Sanddynge bort, ind- til dens Flid omsider krones med det tilstræbte Resultat: en tragtformig, omtrent fem Centimeter dyb Faldgrube, i hvis Bund den graver sig selv saa dybt ned, at ofte kun Mundlemmernes Krum- sværd stikker op over Sandet, vidt udspilede fra hinanden, parate til at gribe og udsuge det forventede Bytte. Maaske behøver den ikke at vente længe, inden den første Sult ovenpaa An- strengelserne kan stilles. Den har naturligvis været saa forsynlig at anlægge sin Faldgrube i et Terræn, hvor den vidste, at der var rigeligt med omstrejfende My- rer, og hænder det nu, at et af disse smaa, rastløse Dyr nærmer sig Grubens Rand og nysgerrigt kigger ned i den mystiske Grav, spekulerende paa, om her maaske er Føde at hente — da ak og ve: næppe har Myren sat sine Fødder indenfor Gra- vens Kant eller blot ude paa dens Rand, før det løse Sand skrider, og den selv tumler med ned i Tragten og maaske rutsjer direkte ind i Fjendens Fangsaks. Undertiden kan det jo hænde, at Myren, inden den naar saa langt, faar Fod- fæste, og i Forudanelse om en truende Fare søger at klatre op ad Faldgrubens skraa Væg; men saa godt som aldrig lykkes dens Flugt- forsøg. Myreløvelarven, der ærgerlig ser sit Bytte i Færd med at undslippe, slynger nu med et rutinevant Hoved- kast en Sandstraale efter sit Offer og rammer det ufejl- barligt. Og denne Gang er Døden det vis. I næste Nu er Myreløvens hule Vaaben dybt indborede i Myrens Le- geme, der faa Minutter efter er saa fuldstændigt udsuget, at kun et tomt, sammen- skrumpet Hudhylster er til- bage. Med et nyt, behændigt Kast slynges efter endt Maal- En Myre rammes af en Sandstraale, som den nedgravede Myreløvelarve slynger efter den.