Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MYRELØVE-LARVENS FALDGRUBE.
Set i Tværsnit.
188
UNIVERSETS UNDERE
tunge dertil, lægger Larven
dem paa sin brede Bagkrops-
ryg og balancerer forsigtigt
op ad Grubens Side, indtil
den kan naa at faa Stenen
skubbet ud over Randen.
Utrættelig arbejder Myre-
løvelarven saaledes videre,
skiftevis pløjende stadig min-
dre og mindre Cirkelfurer
dybere og dybere ned og
skovlende den i Midten lig-
gende Sanddynge bort, ind-
til dens Flid omsider krones
med det tilstræbte Resultat:
en tragtformig, omtrent fem
Centimeter dyb Faldgrube, i
hvis Bund den graver sig selv saa dybt ned, at ofte kun Mundlemmernes Krum-
sværd stikker op over Sandet, vidt udspilede fra hinanden, parate til at gribe og
udsuge det forventede Bytte.
Maaske behøver den ikke at vente længe, inden den første Sult ovenpaa An-
strengelserne kan stilles. Den har naturligvis været saa forsynlig at anlægge sin
Faldgrube i et Terræn, hvor den vidste, at der var rigeligt med omstrejfende My-
rer, og hænder det nu, at et af disse smaa, rastløse Dyr nærmer sig Grubens Rand
og nysgerrigt kigger ned i den mystiske Grav, spekulerende paa, om her maaske
er Føde at hente — da ak og ve: næppe har Myren sat sine Fødder indenfor Gra-
vens Kant eller blot ude paa dens Rand, før det løse Sand skrider, og den selv
tumler med ned i Tragten og maaske rutsjer direkte ind i Fjendens Fangsaks.
Undertiden kan det jo hænde, at Myren, inden den naar saa langt, faar Fod-
fæste, og i Forudanelse om en truende Fare søger
at klatre op ad Faldgrubens
skraa Væg; men saa godt
som aldrig lykkes dens Flugt-
forsøg. Myreløvelarven, der
ærgerlig ser sit Bytte i Færd
med at undslippe, slynger
nu med et rutinevant Hoved-
kast en Sandstraale efter sit
Offer og rammer det ufejl-
barligt. Og denne Gang er
Døden det vis. I næste Nu
er Myreløvens hule Vaaben
dybt indborede i Myrens Le-
geme, der faa Minutter efter
er saa fuldstændigt udsuget,
at kun et tomt, sammen-
skrumpet Hudhylster er til-
bage. Med et nyt, behændigt
Kast slynges efter endt Maal-
En Myre rammes af en Sandstraale, som den nedgravede Myreløvelarve slynger
efter den.