Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
18 UNIVERSETS UNDERE NY-ZEELANDSK ÆRENPRIS MED KORSSTILLEDE BLADE TIL VÆRN MOD LYSET. deres Lysstyrke. Paa Apparatets Plads stillede man da nogle Kimplanter, som man i Forvejen havde opbevaret i et mørkt Rum for at gøre dem rigtig »lystørstige«. Nu viste det mærkelige sig, at Planterne bøjede sig hen mod den ene Lyskilde, og kun mod den, — et Tegn paa, at de smaa Spirer kunde spore Gradsforskel i Lys- styrke, hvor baade vort Øje og vore fysiske Instrumenter havde svigtet. Naar man véd, hvilken Livsbetingelse Lyset er for alle grønne Plantedele, men tillige hvilken Skade en for stærk Belysning kan forvolde, bliver Betydningen af en fin Lysfølsomhed forstaaelig; — men herfra til fysiologisk Forstaaelse af alle Enkelthederne i dette indviklede Forhold er der et langt Spring. Utallige er de »Tilpas- ninger«, som Jordens mange forskellige Plantearter inden- for de forskellige Klimabæl- ter og Voksesteder viser i Forhold til Lyset, og for den opmærksomme Iagttager er her et rigt, overmaade inter- essant Studiefelt, hvor en- hver ved Selvsyn vil kunne udvikle sin Natursans og ud- dybe sin Naturerkendelse. Som en ganske alminde- lig Regel gælder det, at stærkt Lys hæmmer, og Mørke fremmer Plantevævenes Vækst. Da denne derfor vil foregaa kraftigst paa Stæng- lernes Skyggeside, maa Re- sultatet af den samlede Vækst blive en Bøjning af Stængelen hen imod Lyset, — saaledes som vi kender den fra Urtepotteplanter, der ikke af og til bliver drej- ede for at modvirke Skæv- hedstendensen. Men denne Hovedregel er kun et Skema, og særlig i Bladenes Til- pasninger efter Lyset vil vi finde saa mangfoldige Nuancer indenfor de forskel- lige Plantearter, at man maa kende den enkelte Plantes Natur og Livsforhold me- get nøje, inden man drager sine Slutninger. Ofte lader Forholdet sig dog let udrede. Hvor paafaldende er f. Eks. ikke For- skellen i Bladstilling mellem vore Bøgekroners vandret udbredte Grene og Blad- plader og det australske Gummitræs, Eucalyptus’ kantstillede Blade. I dette Til- fælde er Forklaringen ikke vanskelig: Den stærkt skyggende Bøgekrone tvinger de nedre Grene til at spile sig videst muligt ud fra Stammen og bære Bladene saa- ledes, at deres Bredside kan opfange saa meget som muligt af det sparsomme Lys; den australske Eucalyptus derimod, som vokser i et solhedt og tørt Klima, maa netop værne sig mod for meget Lys og for stærk Fordampning; og en af de virksomste Beskyttelsesmaader, hvorved den og mange andre Planter tilpasser sig