Universets Undere
II. BIND

PLANTERNE OG LYSET 19 disses Kroner mod den di- herefter, er det at stille Bladene paa Højkant. — Planterne har imidlertid mange andre Tilpasninger: Voksovertræk paa Bladpladerne, læderagtig Fortykkelse af Overhuden, rigelig Beklædning med Haarfilt, saftfyldte indre Væv — og meget an- det, som vi ikke kan gaa nærmere ind paa i en enkelt, kort Artikel. — At Eucalyp- tus-Træet, medens det endnu er ungt og i Opvækst, bærer brede, fladt udbredte Bladplader, saaledes som vort Helsidesfotografi viser, strider ikke mod Forklarin- gen af de kantstillede Blades Hensigtsmæssighed, men er netop en af de Undta- gelser, der bekræfter en Regel; thi de smaa Eucalyptus, der vokser op paa Skov- bunden under de store, fædrene Træer, værnes jo af rekte Solbestraaling, og selv om en gammel Eu- calyptus-Krones smalle, kantstillede Løv ikke gi- ver nogen dyb Skygge, bryder og afdæmper det dog altid Lyset saa meget, at vi kan forstaa, hvorfor de unge Skovbundstræer ikke i de første Aar be- høver at værne sig, men snarere trænger til at faa saa meget af det nedsi- vende Lys som muligt. Senere, naar de skyder højere til Vejrs, bliver For- holdet et andet, og Bla- dene forandrer da ogsaa baade Form og Stilling. Naar mange Planter paa aabne, tørre, stærkt solbeskinnede Vokseste- der har rosetstillede eller, ’ KORSSTILLEDE BLADE HOS NY-ZEELANDSK ÆRENPRIS. som paa nogle af vore Foto- Planten ses ovenfra og viser, hvorledes Bladene værner hverandre mod for <-» . . , stærkt Lys. graner, regelmæssig kors- stillede Blade, er ogsaa dette en Tilpasning til at undgaa en altfor rigelig Lyspaa- virkning. Ved en saadan Bladordning virker nemlig de øverst stillede Blade mere eller mindre som Solskærme for de længere nede siddende, og Planten løber i hvert Fald kun den Risiko, at nogle faa, særlig udsatte Blade ofrer sig til Fordel for det langt overvejende Flertal. Et ganske modsat Princip er det, der gør sig gældende i mange tætløvede Træ- ers og Buskes »Bladmosaik«, hvor netop alle Mellemrum søges udfyldt af det ne- denfor siddende Løv, som skyder sig frem og kiler sig ind mellem hverandre for alle at faa deres Lystørst slukket. Ethvert Hegn eller Skovbryn og hver Park og Have vil vise utallige Eksempler — Bøg, Elm o. fl. — paa det nydeligste Bladmo- saik med store og smaa Blade føjede sammen; det gælder blot om at have Blikket aabent derfor og se Betydningen deraf. Ogsaa en saa dagligdags Ting som en Mur, beklædt med Vedbend eller med den vilde Vins Ranker, vil give os et Indblik i Planternes nøje Afhængighed af 3*