Universets Undere
II. BIND

236 UNIVERSETS UNDERE flytte og aflejre det andet Steds. Hver paa sin Vis fortsætter da de to Tvilling- kræfter, Vandet og Vinden, hvor Vejrsmuldringen har gjort det forberedende Værk. Enhver har hørt eller læst om de Støv- og Sandstorme, der er Ørkenrejsendes Skræk, udsletter alle Spor, forvandler Dag til Nat og kan gøre al Fremmarch, ja ethvert Ophold i fri Luft næsten utaaleligt baade for Mennesker og Dyr. Blandt saa mange andre har særlig Hedin i sine Rejseværker fra Centralasien givet ma- lende Fremstillinger heraf. Men ikke blot i Storm, selv i Vindstille kan Luften Dage VINDMÆRKER I SNE. Lignende Riller og Furer, fremkaldt af Vinden, er vel kendte fra vore Klitter. i Træk over Asiens og Afrikas Steppe- og Ørkenegne være gulligrød af tidligere eller andet Steds ophvirvlede Støvmasser og være saa uigennemsigtig, at man midt paa Dagen maa tænde Lys for at læse. Disse Støvpartikler kan — sammen med Planters og Dyrs smaa Sporer og Kim — naa en forbavsende vid Udbredelse. Langt ude over Atlanterhavet kan Luften være diset af Støvtaage, der stammer fra Nordafrikas Ørkenbælte, og allerede Darwin fremhævede i sin »Rejse om Jor- den« Vindtransportens store Betydning for Spredning af lavere Planter og Dyr. Et Støvfald af nyere Dato, som vakte Opsigt over store Dele af Europa, helt til de sydligste danske Øer, fandt Sted i Begyndelsen af Marts 1901. Udgangspunktet for denne Støvvandring var Sahara, og særlig Egnene omkring Oasen Bikra i det sydlige Algier. Afstanden, som denne Transport af Ørkenstøv strakte sig over, — fra Sahara til Lolland — er omtrent 3000 Kilometer i Luftlinie. Det ganske fine,