Universets Undere
II. BIND

VINDEN SOM KRAFT 237 vulkanske Støv kan imidlertid af Vinden bredes over endnu større Omraader. Asken fra den ostindiske Vulkan Krakataus Udbrud i 1883 spredtes saaledes over 800,000 Kvadratkilometer af vor Klode. Transportens Længde retter sig selvfølge- lig dels efter Vindstyrken, dels efter de transporterede Mineralbrudstykkers Stør- relse og Vægtfylde. Selv Stenregn er i nøgne, for Vejrsmuldring stærkt udsatte Klippe- og Ørkenegne ingen Sjeldenhed som Ledsager af Storm, — og stiger Stor- men til Orkan, kan den flytte Stene, der vejer flere Kilogram og gør det livsfarligt at færdes ude. — Støvmassernes, Sandets og, under særlige Forhold, Grusets og Stenenes Transport udgør imidlertid kun en enkelt Side af Vindens geologiske Virk- somhed — Bortblæsningen el- ler »Deflationen«. En mindst lige saa betydningsfuld. Fak- tor er Erosionen, d. v. s. Ste- nenes, Klippernes, ja hele Landskabers og Egnes Ud- formning ved Bortfjernelse af Dele af deres Materiale. Idet Vinden slynger de op- hvirvlede Sandskorn mod enhver Hindring, den mø- der, slider den bestandig Smaadele bort derfra. Hvor Sol- eller Frostsprængninger i Forvejen har gjort Klip- perne løse og sprøde i Over- fladen, kan Stormene afrive større Brudstykker og spre- de disse Stensplinter ud over Egnen. Særlig paa Klippe- partier, der bestaar af ulige haarde Mineraler eller af forskellige Lag, kan denne EN CYKLON ELLER »TORNADO« I OKLAHOMA, U. S. A. Jord og Sand løftes til Vejrs og hvirvles gennem Luften. »Vinderosion« frembringe ejendommelige Skulpturer, og f. Eks. Granitklipper bliver ligesom koparrede, fordi deres forholdsvis bløde Feldspat affiles stærkere end det haarde Kvarts. Forste- ninger, der ofte bestaar af et noget haardere Stof end den omgivende Masse, kan ved det stadige Slid blive udgraverede, saa de træder frem som Relief. Er Klip- perne derimod opbyggede af et ensartet Stof med ensartet Haardhed, sliber Vin- den ofte deres Overflade fuldstændig glat og kan endog give den en fernislignende Glans, en Slags Glasur, som — da den hyppigst ses i Ørkenegne — har faaet Nav- net »Ørkenlak«. Vindslebne eller sandslebne Klipper kan have en vis ydre Lighed med den Klippegrund, Gletscherne har skuret jævn; men da deres Politur skyldes smaa Sandskorn, er den langt finere og uden saa dybe Ridser, som de »Skurstri- ber«, der frembringes af Gletschernes grove, stenede Morænemateriale. I ørkenagtige Egne, hvor Jorddækket ikke har Planternes utallige Rødder til at klamre det fast, bliver Bortblæsningen af Vejrsmuldringsstoffer i særlig Grad be-