Universets Undere
II. BIND

VINDEN SOM KRAFT 239 og opstaar ved, at Luften fra alle Sider strømmer til over Steder, hvor Barome- teret staar meget lavt. Mægtigst er de i Troperne og i Egne, hvor Døgntemperaturen viser store Svingninger — som bl. a. netop i visse Egne i Nordamerika. Karakteristisk for de typiske Cykloner er det omvendte Forhold mellem deres Omfang og deres Styrke. Medens deres Tværmaal kan være kun nogle Hundrede, ja ganske faa Meter, er deres Vindhastighed maalt at være indtil 100 —130 km i Timen, eller 35—50 Meter i Sekundet! Muligvis kan den være endnu større; men man har da ikke kunnet be- stemme den,fordi ingen hidtil konstrueret Vind- maaler har kunnet mod- staa saa vældig Kraft. En saadan Cyklon kan staa næsten stille, hvirv- lende sig om samme Cen- trum; eller den stryger hen over Jord og Hav med en Fart af 60—100 km i Timen. Det er ikke blot »kært Barn«, der har mange Navne: I Vestindien kal- des Cyklonerne »Hurri- kaner«; langs Østasien »Taifuner«, af det kine- siske »tai-feng«, »stor Vind«; men mest træf- fende er det spanske Ord »Tornados«, »Omdrej- ninger«, hvormed de frygteligste af alle Hvir- velstorme betegnes. Med Rette bærer de deres Navn; thi indenfor et Tværmaal, der sjældent overstiger 3—400 Meter, drejer Luften sig i vanvittig Dans. Hyppigst er de Øst for Klippebjergene, i Staterne Kansas, Missouri og Jowa, hvor kolde og hede Luftstrømme ofte mødes og bringer Uro i Lufthavet. De dukker frem som en lille Sky, der hurtigt forlænger sig til en Skypumpe, som Amerika- nerne kalder en Elefantsnabel. Snart naar »Snabelen« ned til Jorden og opsuger Støv, Sand, Løv og Grene, — men efterhaanden, som den skrider frem og vokser i Styrke, sluger den ogsaa hele Træer, Dyr, Mennesker og Huse, der kan løftes over 100 Meter til Vejrs. Bearbejderen af dette Værk er kun ved et Tilfælde undgaaet at blive knust EN CYCLON I AUSTRALIEN.