Universets Undere
II. BIND

24 UNIVERSETS UNDERE beklædes den nøgne Hud med en korthaaret, fløjlsagtig Pels af samme blygraa Farve, der efterhaanden bliver mørkere samtidig med, at Pelsen bliver tættere og mere fyldig. Henimod Slutningen af den fjerde Uge efter Fødselen forlader de unge Muld- varpe Reden og begynder deres Liv paa egen Haand. De ligner nu i enhver Hen- seende deres Forældre, FLYGTENDE MULDVARP. undtagen i Størrelse, idet de kun har naaet tre Fjer- dedele af det fulde Maal. Mange Slags Ulykker og Prøvelser rammer disse uerfarne Unge, og mange sørgeligt omkomne fin- der man da ogsaa i Som- merens Løb rundt om paa Landevejene. Hen paa Efteraaret bygger hver Muldvarp sig en Bolig, som man har kaldt dens »Fæst- ning«, og som fortjener en nærmere Beskrivelse. Først udgraver den tæt oppe under Jordoverfla- den en rummelig Hule. Den løse Jord skubbes op gennem Loftet, saa den danner en Tue, og Blade og Græs hentes ned til at udfore Gulv og Vægge med. For at be- skytte sin Rede yderlige- re slæber den ad Tun- neler, den graver, ude fra Marken mere Jord sammen, der dynges op ovenpaa den først dan- nede Jordtue, som der- ved undertiden kan blive 2/s Meter høj. De Tunnelgange, der fortsætter sig ind i selve Tuen, forbliver ofte aabne og ubeskadigede og blev tidligere fejlagtigt antagne for et System af Gallerier, som Muldvarpen havde bygget i den Hensigt derigen- nem at kunne undfly fra sine Fjender, hvis den skulde blive overrumplet i sit Fort. Een af Buegangene bliver dog i hvert Fald altid ladt aaben tilbage ved »Fæstnin- gen«, nemlig det Rør, der fra Redens Bund gaar dybere ned i Jorden, for der- efter at bue opad og munde ud i en af de Gange, der fra Reden fører ud i Marken. I dette underjordiske Fort lever Muldvarpen da sit ensomme Liv. Her sover den, rullet sammen i sin Rede og gør med nogle faa Timers Mellemrum sine sta- dige Razziaer gennem de mange Tunneler, der straaler ud til alle Sider. Oftest