Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
UNIVERSETS UNDERE
luftfyldt Rum. Herved betinges Fosterets Aandedræt. Luften finder Vej ind gen
nem den porøse Skal, der bestaar af to Kalklag, et meget tyndt ydre og et tyk-
kere indre Lag, gennemfuret af en Mængde fine, lodrette Kanaler. Skallen udskil-
les af Æggelederens Vægge, medens Blommen og Hviden passerer igennem.
Vi vil nu følge Kyllingens Udvikling. Efter omtrent 16 Timers Rugning bliver
Kimskiven langstrakt, pæreformig og krænger sig ind, saa at der langs dens Midte
opstaar en Fure, som lukker sig sammen til det Rør, der danner Rygmarven. I
det andet Døgns første Halvdel bliver Hjærtet og de store Aarestammer synlige.
Endnu er de dog kun saare ufuldkomment udviklede. Henimod andet Døgns Slut-
ning begynder to ejendommelige Fosterdannelser at vise sig, nemlig de to Hud-
sække, man L------—
nemsigtig Pose, der er
tende Hylster. Allantois poser sig
ET HØNSEÆG EFTER 19 DAGES RUGNING.
Kyllingen er nu klar til at bryde ud.
kalder Amnion og Allantois. Amnion udvikler sig til en tynd, gen-
fyldt med klar Vædske og omgiver Fosteret som et beskyt-
ig ud fra Tarmens bageste Del og tjener til at mod-
tage Urinudtømmelserne fra de to Nyrer, der
nu begynder at danne sig. Men ikke nok her-
med, dens Vægge skyder sig opad og breder
sig under Væksten mere og mere ud under
Skallen, medens der samtidig udvikles talrige
Aareforgreninger i dem. Den Luft, der træn-
ger ind gennem Skallen, indsuges af disse Aa-
rers Blod,, som derved iltes. Allantois-Sækken
har altsaa tillige Betydning ved at udføre det
Arbejde, som senere bliver overtaget af Lun-
gerne.
Paa den tredje Dag begynder Hjernen, Øj-
nene, Nerverne, Lungerne, Leveren og andre
Kirtler at anlægges. Samtidig er en stor Del
af Hviden forsvundet; Blodkarrene har opsu-
get den.
Paa den fjerde Dag antydes Hovedets en-
kelte Dele, Øren, Kæber o. s. v., og Vinger og Ben skyder ud som to Par Knopper
paa Størrelse med store Knappenaalshoveder. Efter et Døgns Forløb har de for-
længet sig saa stærkt, at Albue og Knæ kan skelnes, og ude i deres finnelignende
Spids udvikles svage Tilløb til Fingre og Tæer.
Den sjette Dag indleder en ny Fase i Fosterets Udvikling. Hidtil har dets Le-
geme under sin Vækst ikke vist mindste Spor af Fuglelighed, men fra nu af træ-
der det fugleagtige frem. Dog er Hovedet endnu uforholdsmæssigt stort, sammen-
lignet med det øvrige Legeme, og det har ikke noget Næb. Dette dannes først den
tolvte Dag, og i det følgende Døgn udvikles Tæernes Kløer og Føddernes Skæl.
Allerede paa den niende Dag skyder Fjerene frem som fine, skælformige Hud-
dannelser, der paa den trettende Dag har faaet Form som Børster og snart efter
spaltes og omdannes til Dun.
Paa den nittende Dag er vor Kylling fuldbaaren. Hviden er helt forsvunden, og
af Blommen er der kun en ganske lille, tyndtflydende Rest tilbage. Denne opsuges
af Tarmen, hvilket forklarer, at den spæde Kylling ikke behøver Føde de første
24 Timer efter, at den er kommen ud af Ægget. Den har jo endnu lidt tilbage af
den »Madpose«, dens Moder gav den med paa Vej.
Paa den tyvende Dag forestaar der en stor og brat Forandring. En lille kegle-