Universets Undere
II. BIND

30 UNIVERSETS UNDERE LOPPEN UNDER MIKRO- SKOP HOVED OG BRYST PAA EN LOPPE. ORDET »Loppen« — med bestemt Artikel — er for saa vidt misvi- sende, som man kender mindst Hun- drede forskellige Arter af Lopper. Men ligesom man ved Ordet »Fluen« i Al- mindelighed kun tænker paa Stuefluen, betyder »Loppen« i daglig Tale jo kun den specielle Art, Pulex irritans, der har beæret Mennesket med sin intime Bevaagenhed. Det er da ogsaa denne ubehagelige lille Plageaand med det be- tegnende Efternavn, vi her særlig har for Øje, selv om ogsaa andre Grene af dens Slægt præsenteres. At Loppeslægten nedstammer fra vingebærende Insekter, er alle Zoologer for længe siden bievne enige om, og efter den hidtil hævdvundne Anskuelse tilhørte dens Forfædre »Tovingernes«, d. v. s. Fluernes Orden. Omdannelse og Tilpasning efter et snyltende og derfor noget mere stedbundent og passivt Liv har imidlertid fuldstændigt udslettet den oprindelige Flyveevne og har ladet Forfædre- nes Vinger forsvinde saa sporløst, at end ikke Resterne er tilbage, medens vi dog hos Fluerne — i de saakaldte »Svingkøller« — endnu finder Organer, der i det mindste svarer til normalt byggede Insekters 2det Vin- gepar, selv om de har æn- dret Funktion (1. Bind, Side 498). Hos Lopperne er ikke blot 2det, men ogsaa 1ste Vingepar gaaet tabt som no- get, der under Snyltelivet blev overflødigt og derfor uøkonomisk i Organismens Husholdning. I sin Tid maa Vingerne derimod have været til stor Nytte; thi kun under Forud- sætning af, at Loppeslæg- tens Aner var gode Flyvere, forstaar man, at deres nu- levende Repræsentanter har kunnet introducere sig hos saa mange forskellige, for adskilliges Vedkommende MENNESKETS LOPPE. EN HAN. Hos Hannen er Bagkroppens sidste Afsnit krummet opad.