Universets Undere
II. BIND

LOPPEN UNDER MIKROSKOP 31 fjernt fra hinanden levende Pattedyr og Fugle. Under Forfædrenes Flyven om paa Gæsteri har de haft Lejlighed til at stifte Bekendtskaber og vrage og vælge, eftersom vedkommende Værts Blod faldt i deres Smag. Har de først truffet deres Valg og tilpasset sig derefter, bliver de ogsaa Forbindelsen tro: Hundens Loppe søger ikke Mennesket, eller omvendt; hver Slags Vært har efterhaanden faaet sin faste Stamgæst, der ikke føler sig synderlig fristet til den Forandring i Kost og Levevis, et Værtskifte medfører. Har Snyltelivet hos Lopperne, som hos alle andre Parasitter, medført Dege- neration paa forskellige Omraader — særlig Flyveevnens, — vil et Blik paa det lille Dyrs komplicerede Bygning dog snart overtyde Iagttageren om, at en Loppes Organisme som Helhed er alt andet end degenereret. Paa visse Om- raader lader sig tvertimod notere meget betydelige Fremskridt i dens Udvikling. ET STYKKE AF EN LOPPES SPRINGBEN. Gennem Huden skimtes den kraftige Muskulatur. Se f. Eks. paa de krumsporede Springben, hvis faste Hudskelet, Ledføjninger og indre Muskulatur tilsammen danner en Mekanisme, saa ideel for Springbevægel- ser, at den ikke har sin Mage hos noget andet Dyr. Selv Græshopperne bliver Sin- ker i Sammenligning. For ikke at tale om Menneskene! Regner man, at en Mand MENNESKETS LOPPE. EN HUN. Hunnen kendes paa, at Bagkroppens sidste Afsnit krummer nedad i et enkelt kraftigt Længde- spring naar to—tre Gange saa langt, som han er høj, gør en Loppe, beregnet efter tilsvarende Maalestok, i al Magelighed uafbrudt efter hinanden en hel Række af Spring, der hvert for sig er kæmpemæssigt i Forhold til Sportsmandens. For at ud- trykke det nøjagtigere: Et Menneske, hvis Muskelstyr- ke og Springevne svarede til Loppens, vilde »gøre« 1 Kilometer i 2 Spring og i hvert Spring komme 60 Me- ter til Vejrs! Har Springning hos Lop- perne saaledes til en vis Grad overtaget Flyvningens Rolle, er der dog Arter, hvor ogsaa