Universets Undere
II. BIND

384 UNIVERSETS UNDERE og Granens Træhveps. Begge er bl. a. ejendommelige ved den stærkt ud- prægede ydre Forskel, der er mel- lem Hanner og Hunner. Hos Fyrre- hvepsen er Farveforskellen endog saa iøjnefaldende, at man godt kunde antage de to Køn for to Arter; me- dens Hunnen er blaasort, har Han- nen et bredt gult Baand paa Bagkrop- pen. Hos Granens Træhveps er Bag- kroppen baade hos Han og Hun gul og sort, men med en forskellig Teg- ning, idet den gule Bagkrop har en sort Spids hos Hannen, men et bredt sort Bælte hos Hunnen. Oftest er TRÆHVEPSENS FJENDE, SNYLTEHVEPSEN, I NATURLIG STØRRELSE. Til venstre et Træstykke, hvori en Træhveps’ afbrækkede Lægge- brod sidder indboret. Træhvepsenes Bagkropspids forlæn- get til en Torn, som dog ikke maa forveksles med den lange Lægge- brod, hvormed Hunnerne borer Hul i Barken og Veddet, naar Æggene skal anbringes. Denne Brod er fæ- stet langt fortil paa Underlivet og ligger i Hvilestilling i en Fure, hvis Kanter for- længer sig bagud til en Skede, der beskytter Broddens Spids. Er Hunnen i Færd med Æglægningen, løfter den Bagkroppen i Vejret, bøjer sin Læggebrod vinkelret ned mod Stammen og borer nu ivrig løs. Angribes den i denne Stilling af en Fugl, er den oftest fortabt, idet den ikke i en Fart kan frigøre TRÆHVEPSENS LARVER, GANGE OG FLYVEHULLER I ET STYKKE VED. Brodden fra Veddet; ikke sjeldent kan man derfor (som paa et af vore Fotografier) finde en afbrækket Brod naglet fast til en Granstamme, vid- nende om, at en Fugl har snappet Hvepsemoderen, medens hun havde travlt med at sikre sit Afkom Husly. For hvert Æg bores et centimeterdybt Hul; saa Hunnen har nok at gøre. Larven, der udvikler sig inde i Ved- det, er naturligvis en Maddike, — blind, blød, bleg og, for at bibeholde Bogstavrimene, benløs! Hvad skulde den vel med Øjne, Hudskelet, Farver og Lemmer; den henlever jo sin Til- værelse i absolut Mørke, og den be- høver kun at aabne Munden og bruge sine Kindbakker for at faa sin Føde. Mad er der jo nok af. Dybere og dy- bere æder den sig ind gennem Ved- det, og alt som den vokser, bliver og- saa de Gange, den gnaver, rumme-