Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
434 UNIVERSETS UNDERE Indtryk; de ligner, flygtigt set, den ganske ordinære Type paa en Flue. Deres Stør- relse er beskeden, mellem 6 og 12 mm efter de forskellige Arter. Deres Farve og Farvetegning er ligeledes lidet iøjnefaldende, vekslende i gullige, brune og sorte Nuancer. To Forhold, der let lader sig iagttage, adskiller dem imidlertid fra den almindelige Fluetype. For det første er deres Snabel strakt horizontalt frem foran Hovedet, naar den ikke er i Brug som Stikke- og Sugeredskab, og for det andet er deres Vinger i Hvile klappede helt sammen og dækker hinanden som Bladene i en lukket Saks, medens de hos andre Fluer danner en spids Vinkel indbyrdes, hvad vi kender fra vor almindelige Stueflue. Alle Tsetsefluer lever af Blod, og EN TSETSEFLUE MED SAMMENFOLDEDE VINGER, 5i/2 Gang forstørret. Karakteristisk for Tsetsefluerne i Modsætning til andre Fluer er det, at Vingerne glider over hinanden som to Saksblade. baade Hannerne og Hunnerne er graadige Blodsugere. Uden tilsyne- ladende at gøre Forskel angriber de Mennesker, tamme og vilde Patte- dyr, Fugle, ja endogsaa Krybdyr; og saa begærligt drikker de Byttets Blod, at en Tsetseflue, der faar Lov at sidde uforstyrret, medens den suger, i Løbet af kun 20—40 Sekun- der svulmer op, saa at Bagkroppen udvides til en stor, ballonformig, blodfyldt Blære. Undertiden træffes Tsetsefluerne i tætte Sværme, men til andre Tider ser man dem kun enkeltvis eller slet ikke, selv om det er inden for en »Fluezone«s Omraade. I klart Solskinsvejr er de livligst paaFærde. Deres Blodtørst kan være fordelt ligelig over hele Dagen, men naar det er meget varmt, er det særlig om Morgenen inden Kl. 8, om Ef- termiddagen efter Kl. 4 og ved Sol- nedgang, at de angriber. Nogle Ar- ter stikker forøvrigt lige saa vel om Natten som om Dagen, — og i det hele varierer Tsetsefluernes Leve- vis i alle disse Enkeltheder dels efter Arterne, dels efter Aarstiderne og de forskel- lige Lokaliteter. Ikke mindst mærkelige er Tsetsefluernes Formeringsforhold. I Stedet for, som de fleste andre Fluer, at lægge Æg bringer Tsetsefluens Hun med bestemte Mel- lemrum ret velvoksne Maddiker til Verden. Maddikerne fødes enkeltvis, og naar de allerede ved Fødslen er saa fremskredne i Udvikling, som de er, er Grunden den, at de inde i Moderens Liv lever af en særlig Næringsvædske, Hunnen ud- sondrer. Som Regel lægges Maddikerne paa blød, sandet Jord, hvori de hurtigt graver sig ned og forpupper sig. Af det haarde, mørkebrune eller sorte Puppehylster