Universets Undere
II. BIND

UNIVERSETS UNDERE 456 SOMMERFUGL PAA EN EGEPLANKE, hvis Stribning i Veddet falder nøje sammen med Stribningen i Sommerfuglens Ving-er. Trylleslag«. Tæt foran ham flyver maaske et »Ordensbaand«, hvis røde Bagvinger straaler grelt og fristende; han kommer nærmere og nærmere, — og pludselig er Sommerfuglen som udslettet for ham, indtil han maaske, efter taalmodig Søgen, finder den sid- dende paa en Træstamme med de sammenfoldede Vinger tæt trykkede ind til den plettede, lavbevoksede Bark, som om Dyret var sig bevidst, hvor nøje dets hvidt, graat og brunt plettede Forvinger — der i Hvilestil- ling skjuler de røde Bagvinger — gli- der i eet med Underlagets Farve. Vore Fotografier viser adskillige saadanne Eksempler paa Barklighed, der kan gøre det svært nok at finde Sommer- fuglen, selv paa et Fotografis stærkt begrænsede Flade. — Hvor meget vanskeligere da ikke ude i fri Natur, hvor desuden Farverne og det veks- lende Spil af Lys og Skygge hjælper med til at skjule Byttet for Opdagerens Blik. STJERNER PAA JORDEN Støvboldene; men medens Støvboldene JORDSTJERNER er Navnet paa en Gruppe Svampe, beslægtet med ret almindelige og derfor godt kendte, er Jordstjernerne forholdsvis sjeldne og lidet paaagtede. Saa længe de endnu er unge, kan man let forveksle dem med smaa Støvbolde, — hvis man i det hele faar dem at se paa dette Udviklingstrin, hvor de som Regel er skjult nede i Jorden. Først naar de faar deres fulde Størrelse, skyder de den dækkende Jord til Side og bliver synlige. Deres kugle- eller ægformige Frugtlegeme bestaar af to Lag, og ved Modningen foregaar der i Yderlaget en Spaltning fra Frugtlegemets øvre Pol ned mod Grunden, saa at der dannes et større eller mindre Antal Flige, som bøjer sig ud til alle Sider og giver hele Svampen dens stjernelignende Udseende. Fra Stjer- nens Midte rager det inderste Parti af Frugtlegemet op som en tyndvægget Kugle, der omslutter Sporerne. Oprindelig er Frugtlegemets Indre kamret, men naar Spo- rerne er bievne modne, udgør det et løst Væv af Traade og ganske fint Støv — de Millioner af mikroskopisk smaa Sporeceller, ved hvis Hjælp Svampen formerer sig. Sporerne frigøres ved, at der for oven paa Kuglen dannes et Hul, hvorigennem de fra Tid til anden udstødes som smaa, lette Støvskyer. Udstødningen skyldes Sammentrækning og Indskrumpning af Blærens Væg, og Aarsagen hertil er For- andringer i Temperaturen. Man kan let paavise dette ved at tage en Jordstjerne i