Universets Undere
II. BIND

FORTIDS-NÆSEHORNET TINOCERAS 65 FORTIDS-NÆSEHORNET TINOCERAS T dette Værks 1. Bind har vi (Side 504—6) omtalt og afbildet et af de store næse- -L hornslignende Pattedyr, Brontops, hvis Skeletter er fundne i det vestlige Nord- amerikas tertiære Jordlag. Nær til denne Form, men som en ældre, mere oprindelig Type, slutter sig en Gruppe kæmpemæssige, halvt elefant-, halvt næsehornsagtige Hovdyr, der sam- menfattes under Betegnelsen Dinoceratidae eller »De Tvehornede«, og hvoraf den her afbildede Tinoceras udgør en særlig Slægt. Amerikanske Geologers Undersøgelser har godtgjort, at der i Wyoming-Terri- toriet for lange Tidsrum siden — i den ældste Tertiærtids saakaldte eocæne Periode — laa en stor tropisk Sø eller Flod, hvis Bredder var bevoksede med yppige Skove, der husede en Mængde forunderligt udseende, primitive Stamformer for frem- tidige Pattedyrslægter. Blandt dem var det store, hornbevæbnede Uhyre Tinoceras, der efter Skelettet at dømme antages at have haft en Vægt af henved tre Tons, og hvis Længde udgjorde omtrent fire Meter, Halen endda fraregnet. Et Blik paa dette Skelet vil straks henlede Tanken dels paa en Elefant, dels paa et Næsehorn, — Dyreformer, med hvilke Tinoceras og dens nærmeste Slægtninge da ogsaa maa have haft en vis Lighed. Udpræget elefantagtige var de svære, fem- taaede Lemmer, hvorimod den øvrige Del af Legemet og navnlig Hovedet min- dede om Nutidens Næsehorn, — kun at »Hornenes« Antal var større, og at der fra Universets Undere. II. SKELET AF TINOCERAS. Skelettet er, fraregnet Halen, ca. 4 Meter langt.