Universets Undere
II. BIND

FUGLE UDEN FLYVEEVNE .83 viner har kunnet gøre Nytte ved at arbejde som Aarer under Dykningen. At Bryst- benet ikke havde den Kam, hvortil Fuglenes Vingemuskler er fæstnede, vidner ogsaa om en totalt manglende Flyveevne hos denne kæmpemæssige, fiskefangende Svømmefugl. Dens Skeletbygning har iøvrigt i mange Henseender Interesse, ikke mindst ved sit Slægtskab dels med Krybdyrene, dels med Strudsene — med disse endog i saa høj Grad, at Tandfuglenes særlige Forsker, den amerikanske Geolog Marsh, endog kalder Hesperornis »en kødædende, til Svømmefugl forvandlet Struds«. Lignende Levevis som Hesperornis førte senere nogle i den ældste Tertiærtid I MIDTEN ET ÆG AF DEN UDRYDDEDE KÆMPESTRUDS AEPYORNIS PAA MADAGASKAR. Til Sammenligning et almindeligt Strudsæg- og- et Hønseæg-, levende Pingviner, som kom den nær i Størrelse og saaledes langt overgik Nuti- dens store Kongepingvin. Disse tertiære Kæmpepingviner beboede Patagonien, Ny Zealand og de antarktiske, i hine fjerne Tider endnu med Bøgeskove bevoksede Seymourøer. De havde altsaa et Udbredelsesomraade, der falder nær sammen med Nutidens Pingviners. Medens Tertiærtidens Kæmpepingviner længst er uddøde, holdt en anden ikke flyvende Svømmefugl, den bekendte Geirfugl, Stand paa de nordlige Haves Ky- ster og Øer — Labrador, Island, Færøerne og St. Kilda, — indtil en Fjende op- traadte, der var vanskeligere at undgaa og modstaa end nogen anden, nemlig Mennesket. Ved Danmarks Kyster blev Geirfuglen udryddet allerede i den for- historiske Tid; men længere holdt den sig paa Rugepladserne i Nordhavet, indtil ogsaa der det sidste Eksemplar af disse gaasestore Alke dræbtes, og de sidste sjældne Æg samledes for at opbevares i zoologiske Museer som et tragisk Minde om Naturens Vigen under »Kulturen«s Sejrsgang. 11*