Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
UNIVERSETS UNDERE
En lignende Skæbne ramte i det 16. og 17. Aarhundrede Dronterne paa de
maskarenske Øer Øst for Madagaskar. Under Togterne til Indien maatte disse Øer
blive naturlige Stoppesteder, hvor Datidens Smaaskibe forsynede sig med Proviant,
og først og fremmest gik det da ud over Øernes værgeløse og kødrige Dyr, Kæmpe-
skildpadderne og nogle fede, omtrent svanestore Duer, Dronterne, hvis smaa Vinge-
stumper stod i et pudsigt
Misforhold til den tunge,
klodsede Krop og natur-
ligvis var ganske ude af
Stand til at bære denne.
For Matroserne var det
da en let Sag at indhente
Dronterne, der vraltede
trygt om, ganske uvante
med Forfølgelse; og næp-
pe var et Aarhundred for-
løbet, inden disse store
Jordduer allerede var
bievne Forverdensdyr,
hvorom kun nogle Skelet-
rester samt Datidens Be-
skrivelser og Billeder gi-
ver os en Forestilling. End
ikke udstoppede Eksem-
plarer findes mere, skønt
Fuglene adskillige Gange
bragtes levende til Europa
og fremvistes som komi-
ske Kuriositeter. Det sid-
ste udstoppede Dronte-
skind blev opbevaret i
Oxford, men gik tabt i det
18. Aarhundrede.
Hvad der hændte Dron-
tefuglene paa Maskare-
nerne, var allerede forin-
den hændet andre kæm-
pemæssige Fugle, Moa’-
erne, ovre paa Ny Zea-
PHORORHA COS,
en uddod kæmpemæssig Fugl fra Patagonien. Dens Hoved var større end en Hests.
land. — kun at det her ikke har været europæiske Matroser, men de »Vilde«, der
totalt udslettede en ejendommelig Dyregruppe fra Jordens Overflade. Ingen hvid
Mand har set nogen af de vældige Moa-Strudse, der beboede Ny Zealands frede-
lige Bregneskove, hvor de færdedes trygt uden at have Brug for Vinger. Den ende-
lige Udryddelse er dog først sket kort forinden Europæere satte Fod paa Dobbelt-
øen. Foruden nogle næsten elefantagtig svære Knogler af Skelettet er et Par Fjer
og Æggeskaller alt, hvad europæiske Museer har tilbage af de store Fugle, hvis
eneste nulevende Slægtning paa Ny Zealand er den lille Kivi.
Hyppigere er de mægtige Æg af den uddøde Kæmpestruds Aepyornis fra