Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
84 UNIVERSETS UNDERE En lignende Skæbne ramte i det 16. og 17. Aarhundrede Dronterne paa de maskarenske Øer Øst for Madagaskar. Under Togterne til Indien maatte disse Øer blive naturlige Stoppesteder, hvor Datidens Smaaskibe forsynede sig med Proviant, og først og fremmest gik det da ud over Øernes værgeløse og kødrige Dyr, Kæmpe- skildpadderne og nogle fede, omtrent svanestore Duer, Dronterne, hvis smaa Vinge- stumper stod i et pudsigt Misforhold til den tunge, klodsede Krop og natur- ligvis var ganske ude af Stand til at bære denne. For Matroserne var det da en let Sag at indhente Dronterne, der vraltede trygt om, ganske uvante med Forfølgelse; og næp- pe var et Aarhundred for- løbet, inden disse store Jordduer allerede var bievne Forverdensdyr, hvorom kun nogle Skelet- rester samt Datidens Be- skrivelser og Billeder gi- ver os en Forestilling. End ikke udstoppede Eksem- plarer findes mere, skønt Fuglene adskillige Gange bragtes levende til Europa og fremvistes som komi- ske Kuriositeter. Det sid- ste udstoppede Dronte- skind blev opbevaret i Oxford, men gik tabt i det 18. Aarhundrede. Hvad der hændte Dron- tefuglene paa Maskare- nerne, var allerede forin- den hændet andre kæm- pemæssige Fugle, Moa’- erne, ovre paa Ny Zea- PHORORHA COS, en uddod kæmpemæssig Fugl fra Patagonien. Dens Hoved var større end en Hests. land. — kun at det her ikke har været europæiske Matroser, men de »Vilde«, der totalt udslettede en ejendommelig Dyregruppe fra Jordens Overflade. Ingen hvid Mand har set nogen af de vældige Moa-Strudse, der beboede Ny Zealands frede- lige Bregneskove, hvor de færdedes trygt uden at have Brug for Vinger. Den ende- lige Udryddelse er dog først sket kort forinden Europæere satte Fod paa Dobbelt- øen. Foruden nogle næsten elefantagtig svære Knogler af Skelettet er et Par Fjer og Æggeskaller alt, hvad europæiske Museer har tilbage af de store Fugle, hvis eneste nulevende Slægtning paa Ny Zealand er den lille Kivi. Hyppigere er de mægtige Æg af den uddøde Kæmpestruds Aepyornis fra