Universets Undere
II. BIND

vilde snappe den, og In- sektet, som den selv vil snappe! Det, der gør den ukendelig, er ikke alene Hudens graalige, bark- farvede Grundtone, men tillige de mørke og lyse Pletter, der findes spredt om paa Legemet og gi- ver dette Lighed med Bark, som er bevokset med Skorper af Lav. Kun de bronceskin- nende Øjne, der stirrer stift frem, kan underti- den røbe det lille Dyr, naar man paa faa Me- ters Afstand betragter den Gren, hvorpaa det sidder; — hele Resten ser ud som Bark og Bark- udvækster med spredte Kolonier af Skorpelav. Barkgekkoens Dragt er med andre Ord me- get nær Idealet af en moderne Feltuniform. „BROCKEN- SPØGELSET* HARZ-Turister, der ved Solnedgangstid naar op paa Broekens Top, vil undertiden blive Vidne til det mærkelige, ved første Øjekast højst BARKLIGNENDE GEKKOER 91 FORSVINDINGSFARVER HOS EN »BARKGEKKO« FRA MADAGASKAR. Dyrets Lighed med lavbevokset Bark fremgaar bedst ved at betragte Fotografiet i nogen Afstand. overraskende Himmelfænomen, der fremstilles paa vort Helsidesbillede. Mod Øst toner nogle overnaturlig store Væsener i Menneskeskikkelse spøgelseagtigt frem mellem Skyerne, bevægende sig gaadefuldt, — indtil man opdager, at hver Bevæ- gelse er en Gentagelse af den, man samtidig selv foretager sig, at det med andre Ord kun er et kæmpemæssigt Skyggebillede, man har for sig. Ved Solopgang kan den samme Afspejling finde Sted; men da over den vestlige Horisont. Billedet er ganske simpelt en mægtigt forstørret Skygge, der af Solen kastes over paa den modsatte Skyvæg eller Taagebanke, og dets Størrelse er af- hængig af den Afstand, der er mellem Skyerne og Iagttageren. Fænomenet kan naturligvis vise sig paa en hvilkensomhelst Bjergtop, naar de