Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

88 dighed udfører under normale Forhold, og som ogsaa kan udløses ved ydre Pirringer, efter at Hjernens Medvirken er udelukket. Disse Bevægelser kaldes Reflexer. De kommer istand paa den Maade, at den ved Sansenervens Pirring fremkaldte Forandring for- planter sig op til den nærmeste Del af Centralorganet, Hjerne eller Rygmarv, og her gaar over paa en Be- vægenerve, hvorved den udløser en Bevægelse. Det er saaledes den engang givne Forbindelse mellem Sanse- og Bevægenerverne, der bestemmer, hvilken Bevægelse en bestemt Pirring vil udløse. Derfor er Reflexbevægelserne ensformige, gentager sig altid paa samme Maade; de kan ikke forandres ved Individets Erfaringer, fordi sjælelige Tilstande overhovedet in- gen Indflydelse har paa dem. Ser man derimod, at Dyrets Handlinger bestemmes af dets forudgaaende Oplevelser, saa at det altsaa med andre Ord belæ- res af Erfaringen og i Løbet af kort Tid tilpasser sig for en ny og uvant Situation, saa lader dette sig kun forstaa paa een Maade. Dyret maa som Følge af sine Bevægelser faa behagelige eller ubehagelige Fornemmelser, og Erindringen om disse maa melde sig, næste Gang den samme Situation indtræffer, og bringe Individet til at forandre sin Handlemaade. Vi kan saaledes fastslaa: Sjæleliv maa antages, hvor en individuel Tilpasning for nye Forhold lader sig paavise. Lad os nu først ved en Række vel konstaterede Exempler paavise, at en saadan Belæring af Erfarin- ger virkelig forekommer selv temmelig langt ned i Dyreriget. For de højest staaende Dyrs Vedkom- mende er der ingen Tvivl; hos dem ser vi ofte Handlinger, der nødvendigvis forudsætter Iagttagelse og Erindring. Saaledes havde Miss Romanes en lille