Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

95 af de smaa Fugle, hvis Intelligens dog næppe er særlig stor, og for de meget store Dyr, Elefanter og Hvaler, bliver den relative Vægt altfor lille. Det er saaledes klart, at den relative Hjernevægt alene ikke kan afgøre Sagen; vi maa ogsaa tage Hensyn til den absolute Vægt. Thi hvis to Dyrearter af forskellig Størrelse har samme relative Hjernevægt, vil den Art aabenbart være gunstigst stillet, hvis Hjerne vejer mest, da der ligefrem bliver en større' Mængde dis- ponibel for Sjælelivet. Resultatet bliver saaledes, at Intelligensen maa antages at voxe saavel med den relative som med den absolute Hjernevægt, og den maa følgelig være afhængig af disse Størrelsers Pro- dukt. I Tabellen er ogsaa Produkterne anførte, og Rækkefølgen af disse Tal er i god Overensstemmelse med det Skøn, man har dannet sig om Intelligensen hos de forskellige Arter af højere Dyr. Det vilde imidlertid være en Misforstaaelse at tro, at man i Tal som de anførte har et fuldt paalide- ligt Maal for et givet Individs Intelligens. Som et tilnærmelsesvis rigtigt Udtryk for Forholdet mellem hinanden nærstaaende Arter kan Tallene være gode nok, men videre rækker deres Betydning ikke. Det kommer nemlig, som allerede berørt, ikke blot an paa Hjernens Størrelse, men ogsaa paa dens Bygning. Vi har al mulig Grund til at antage, at det især er i Cellerne i Storhjernens Barklag, at den Virksomhed foregaar, hvortil Sjæleliv er knyttet. Hjernen hos de lavere Hvirveldyr, f. Ex. Fiskene, adskiller sig nu netop derved fra de højere Hvirveldyrs, at Storhjer- nen udgør en meget mindre Del af det hele. Selv om altsaa f. Ex. en Karpe og en And har baade den samme absolute og relative Hjernevægt, hvilket nok kan forekomme, saa vil dog Andens Storhjerne være