Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

Forfatter: Alfr. Lehmann

År: 1919

Forlag: J. Frimodts Forlag

Sted: København

Sider: 164

UDK: 612

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
119 som en stadig Modstand, der skal overvindes. An- strengelsen bliver derfor betydelig større, end hvis Ar- bejdet kan gaa uforstyrret fra Haanden. Disse dagligdags Erfaringer bekræftes nu fuld- stændig ved Stofskifteundersøgelserne, Ved disse Forsøg behøver man aldeles ikke kunstigt at tilveje- bringe Forstyrrelser, Naar man arbejder med voxne Mennesker, der har andet at tænke paa end netop det at være Forsøgspersoner, vil Livets Gang tilveje- bringe alt det fornødne. Der kræves blot, at disse Forsøgspersoner er Psykologer, øvede i Selviagttagelse, saa at de paa Forhaand eller umiddelbart efter et Forsøgs Afslutning kan gøre Rede for Arten og Om- fanget af den Forstyrrelse, de har været Genstand for. Kun derved vil det være muligt at udsondre de Forsøg, hvor Forstyrrelse har gjort sig gældende, fra dem, hvor Arbejdet er gaaet glat fra Haanden, Anstiller man saaledes en længere Række Forsøg med samme Person og Arbejder af samme Art, vil man let kunne se Forskellen paa de to Tilfælde; man finder altid, uden Undtagelse: Naar Forsøgspersonen af en eller anden Grund føler sig uoplagt eller bliver forstyrret i sit Arbejde, men anspænder sig stærk for desuagtet at præstere det forlangte, vil Stofskiftet derved faa en som oftest meget betydelig Tilvæxt udover den under normale Forhold forekommende Forøgelse. En smuk Illustration til det omtalte Forhold er vist i Fig. 23. Forsøget er udført med den samme Person, fra hvem Fig. 20 hidrører, og Arbejdet var ligeledes fortløbende Addition. Midt under Arbejdet — Forsøgspersonen kunde bagefter ret nøjagtig an- give Tidspunktet — fik han den Idé, at han ikke ar- bejdede tilstrækkelig ivrigt, hvorfor han „tog sig stærkt