Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del
Forfatter: Alfr. Lehmann
År: 1919
Forlag: J. Frimodts Forlag
Sted: København
Sider: 164
UDK: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
119
som en stadig Modstand, der skal overvindes. An-
strengelsen bliver derfor betydelig større, end hvis Ar-
bejdet kan gaa uforstyrret fra Haanden.
Disse dagligdags Erfaringer bekræftes nu fuld-
stændig ved Stofskifteundersøgelserne, Ved disse
Forsøg behøver man aldeles ikke kunstigt at tilveje-
bringe Forstyrrelser, Naar man arbejder med voxne
Mennesker, der har andet at tænke paa end netop
det at være Forsøgspersoner, vil Livets Gang tilveje-
bringe alt det fornødne. Der kræves blot, at disse
Forsøgspersoner er Psykologer, øvede i Selviagttagelse,
saa at de paa Forhaand eller umiddelbart efter et
Forsøgs Afslutning kan gøre Rede for Arten og Om-
fanget af den Forstyrrelse, de har været Genstand
for. Kun derved vil det være muligt at udsondre de
Forsøg, hvor Forstyrrelse har gjort sig gældende, fra
dem, hvor Arbejdet er gaaet glat fra Haanden,
Anstiller man saaledes en længere Række Forsøg
med samme Person og Arbejder af samme Art, vil
man let kunne se Forskellen paa de to Tilfælde; man
finder altid, uden Undtagelse:
Naar Forsøgspersonen af en eller anden Grund
føler sig uoplagt eller bliver forstyrret i sit Arbejde,
men anspænder sig stærk for desuagtet at præstere
det forlangte, vil Stofskiftet derved faa en som oftest
meget betydelig Tilvæxt udover den under normale
Forhold forekommende Forøgelse.
En smuk Illustration til det omtalte Forhold er
vist i Fig. 23. Forsøget er udført med den samme
Person, fra hvem Fig. 20 hidrører, og Arbejdet var
ligeledes fortløbende Addition. Midt under Arbejdet
— Forsøgspersonen kunde bagefter ret nøjagtig an-
give Tidspunktet — fik han den Idé, at han ikke ar-
bejdede tilstrækkelig ivrigt, hvorfor han „tog sig stærkt