Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

121 eller anden Hindring, Udtrykket: „at stramme sig op“ er aabenbart slet ikke billedligt, men maa tages gan- ske bogstaveligt; Individet strammer Musklerne for at modvirke Tilbøjeligheden til at døse hen. Hvilke Muskler der herved kommer i Virksomhed, kan naturligvis ikke afgøres med Sikkerhed, men at under- tiden ogsaa Kropmusklerne kan komme med i Spillet, synes at fremgaa af Fig. 23. Dette Forsøg er et af de sjældne Tilfælde, hvor Hvilestofskiftet efter Ar- bejdet er større end før Arbejdef. „Opstramningen“ har altsaa her havt til Følge, at Kropmusklernes Til- bøjelighed til at slappes under Arbejdet er bleven modvirket, og det er da ikke uberettiget at antage, at disse Muskelspændinger under Arbejdet har været saa stærke, at de har den væsenfigste Andel i de stærkt forøgede Stofskiftetilvæxter. Hvis det nu virkelig forholder sig saaledes, at enhver stærk Opmærksomhedsanspændelse, hvorved en Hindring for Arbejdet søges overvundet, medfører betydelige Muskelspændinger og dermed en tilsva- rende Forøgelse af Stofskiftet, saa maa en Slappelse af Opmærksomheden nødvendigvis have den mod- satte Virkning. Erfaringen lærer, at dette virkelig ogsaa er Tilfældet, som det fremgaar af det typiske Exempel Fig, 24. Forsøgspersonens „Arbejde“ bestod her i at læse et Stykke af en Roman, som han kendte godt men satte saa megen Pris paa, at han med For- nøjelse kunde læse den endnu en Gang. Læsningen blev fortsat en Time og medfører, som Figuren viser, i Begyndelsen en stærk Formindskelse af Stofskiftet. Dette voxer dog langsomt og ret regelmæssigt, saa at det tilsidst bliver noget større end Hvilestofskiftet, men gennemsnitlig er Stofskiftet formindsket under den sjælelige Virksomhed; Tilvæxterne er negative.