Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

163 tion føler Trang til. Naar paa denne Maade ogsaa Hviletiden udnyttes rationelt, kan Arbejdets Økonomi næppe drives videre. Mellem de to Grænser: Muskelarbejdet, hvor Hvilen er Søvn, og Aandsarbejdet, hvor Hvilen er Afvexling i Beskæftigelse, ligger den store Mangfol- dighed af sjælelig-legemlig Virksomheder, der udgør det daglige Arbejde for de fleste Mennesker. Og alt efter dette Arbejdes særlige Beskaffenhed vil den naturlige Anvendelse af Hviletiden være legemlig Hvile eller Bevægelse eller let Læsning eller en pas- sende Kombination af disse forskellige Forhold. Le- gemlig Bevægelse i nogenlunde frisk Luft kan natur- ligvis nok faas, naar den tiltrænges. Det er ikke helt ualmindeligt i Middagstiden at se Arbejderskerne fra en Fabrik spadsere op og ned ad Gaden. Derimod er det vist meget tvivlsomt, om man nogensteds i vore hjemlige Fabriker kan finde hyggelige Lokaler, hvor Arbejderne i Hviletiden kan sidde mageligt og beskæftige sig med Avislæsning eller andet let Lit- teratur. Da der, saavidt mig bekendt, endnu kun findes sparsomme Tilløb til en videnskabelig Drifts- ledelse i enkelte Virksomheder herhjemme, er der ikke megen Sandsynlighed for, at man skulde nære nogen Interesse for Arbejdernes Hvile. Det ene følger med det andet. Saalænge det overlades Ar- bejderen at gøre sit Arbejde paa bedste Beskub, enten han faar noget ud af sin Arbejdskraft eller ej, maa ogsaa Hviletidens Anvendelse blive hans egen Sag, Naar man derimod gennemfører en rationel Ordning af Arbejdet, hvorved Arbejdskraften ud- nyttes fuldstændig, er det nødvendigt ogsaa at sørge for, at Arbejderen faar det fulde Udbytte af sin Hviletid. 11*