Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

21 anden Vej at gaa end at tælle Fejlene, Afvigelserne fra det fuldkomne Produkt. Dette bliver aabenbart den for alle slige Tilfælde fælles Metode: Udmaaling af ensartede Arbejders Kvalitet kan gennemføres ved en Optælling af Fejlene, af Afvigelserne fra Fuldkom- menheden, og jo flere Fejl der findes i det enkelte Ar- bejde, desto ringere er det. Principet er saaledes klart nok; en ganske anden Sag er det, at det i Praxis ofte kan være vanskeligt at afgøre, hvad der skal regnes for Fejl. Og da ikke alle Fejl er lige grove, maa der opstilles en ofte ret vilkaarlig Skala over de forskellige Fejls Vægt. Saa- ledes gaar som bekendt enhver Lærer tilværks, naar han retter Stil; en tilfældig Skrivefejl er ikke saa slem som en Stavefejl, og den har atter mindre Vægt end en grammatikalsk Bommert. Lignende vil- kaarlige Skalaer anvendes ogsaa i andre Tilfælde, f. Ex, ved de stadig forekommende Sammenligninger mellem forskellige Mejeriers Smør. Ved første Øjekast kunde det maaske nok se ud,x som om der aldeles ikke kunde blive Tale om en Maaling ved Hjælp af saadanne vilkaarlige Skalaer, fastsatte ved menne- skelige Skøn, Det er dog let ved et Exempel at vise, hvad Maalestokens Tal betyder, og hvilken Betydning man ikke maa tillægge dem. Lad os antage, at vi havde en Meter, delt ikke i 100 cm men i 100 ret vilkaarlige Stykker, af hvilke nogle maaske kun var et Par Millimeter, medens andre derimod var flere Centimeter. Maaler vi med denne Maalestok to Længder og finder den ene 70 og den anden 35, saa er det indlysende, at den første er længere end den sidste. Thi mellem 35 og 70 ligger dog 35 Inddelinger, selv om disse maaske allesammen er meget smaa. Derimod tør man ikke paastaa, at den paa 70 er