Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

28 vi kun ett Snit i det første Blad, skyder det til Side, bringer det næste under Linealen og saaledes videre, indtil alle Blade har faaet samme’ Snit, Saa drejes hele Stablen, for at den kan ligge bekvemt for det næste Snit, hvorefter dette udføres sukcessivt i alle Bladene osv. Dette Exempel har den store Fordel fremfor de fleste andre, at vi slet ikke behøver at tage Hensyn til Anstrengelsen. Den er for det før- ste meget ringe, og da den for det andet kun gør sig gældende ved den nøjagtige Udførelse af Snittene, som. bliver ens i begge Tilfælde, kan vi helt lade den ude af Betragtning, Spørgsmaalet er saaledes kun, hvilken af de to Metoder der kræver de færreste eller mindste Bevægelser og derfor gør det muligt at arbejde hurtigst. Forskellen er nu ikke stor, men efter min Erfaring er det hurtigere at dreje Bladet, naar det først er under Linealen, end at lægge det til Side og tage et nyt. Det er altsaa virkelig den mest økonomiske Metode at gøre hvert Blad færdig for sig. Ved mere sammensatte Virksomheder bliver der naturligvis flere Fremgangsmaader at vælge imel- lem, og i saa Fald kan den intelligente Arbejder faa et betydeligt Forspring fremfor den mindre tænk- somme, idet han ved at prøve sig frem efterhaanden kan finde den hurtigste og derfor mest økonomiske Arbejdsmaade. I det omtalte Exempel kunde vi lade Anstrengel- sen ude af Betragtning; i andre Tilfælde spiller den derimod Hovedrollen, Dette gælder saaledes ved alt Arbejde med uhensigtsmæssige Redskaber. Naar man f. Ex. hugger Brænde, bliver Øxen efterhaanden sløv. At kløve Brænde med en sløv Øxe koster imidlertid en uforholdsmæssig stor Anstrengelse, saa at man hurtig bliver træt, og saa synker Arbejds-