Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

33 andre Energiformer. Næsten altid bliver en Del af den omsatte Energi til Varme, og hvis man ikke netop har Brug for Varmen, bliver denne altsaa at betragte som et Tab, Spild. Den Brøkdel af Ener- gien, som man i en eller anden Maskine faar omsat til den særlige Form, man ønsker, kaldes Maskinens Nyttevirkning. Ved de forskellige Energiomsætninger er Nyttevirkningen yderst forskellig. Man kan altid faa enhver Energi fuldstændig omsat til Varme; hvis det altsaa er Varme, man har Brug for, kan Nyttevirk- ningen blive 100%, som f. Ex. i elektriske Varmeovne, I andre Tilfælde er man ikke saa gunstig stillet. Naar man ved Hjælp af Dampmaskiner vil omsætte Kulle- nes kemiske Energi til Arbejde, faar man selv ved de bedste Maskiner kun en Nyttevirkning paa hen- ved 20%; de 80% af Varmen gaar tabt i Røgen, ved Udstraaling fra Maskinen og i Spildedampen, Endnu ugunstigere er Forholdet ved en Petroleums- lampe, som jo gerne skulde lyse. Det gør den gan- ske vist ogsaa, men kun 0,3% af den kemiske Energi bliver til Lys, Resten gaar tabt som Varme. Af de i Naturen forekommende Energier er der egenlig kun to Former, man kan anvende, nemlig Bevægelsesenergien og den kemiske Energi, Bevæ- gelsesenergi har vi i Vinden og rindende Vand. Ved Sejlskibe og Vindmøller bringes Vindens Energi til direkte at udføre det Arbejde, vi har Brug for. Paa lignende Maade arbejder rindende Vands og Vand- falds Energi i Vandmøller og Turbiner. Størst Be- tydning har dog den kemiske Energi, som vi faar fra Naturen i Form af Kul, Petroleum og Føde til Dyr og Mennesker, Da det er de levende Væsners Arbejde, som her fortrinsvis interesserer os, skal vi holde os til den Side af Sagen. 3