Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del
Forfatter: Alfr. Lehmann
År: 1919
Forlag: J. Frimodts Forlag
Sted: København
Sider: 164
UDK: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
Af den i Organismen optagne Føde dannes ved
Fordøjelsen nye kemiske Forbindelser, hvoraf der
rundt om i de forskellige Organer opbygges levende
Æggehvidestoffer, Biogener. Disse Biogener er yderst
sammensatte kemiske Forbindelser, der let sønder-
deles, hvorved den kemiske Energi omsættes i andre
Former. I en Muskel f. Ex. vil Sønderdelingen have
til Følge, at Musklen bliver kortere, altsaa trækker
sig sammen, hvorved der udføres Arbejde. Det er
dog ikke Musklens hele kemiske Energi, der saaledes
kan omsættes i ydre Arbejde; samtidig opstaar der
baade Elektricitet og Varme. Som vi senere skal se,
er Musklens Nyttevirkning, den Del af den kemiske
Energi, der kan omsættes til Arbejde, ret variabel,
afhængig af de ydre Betingelser, hvorunder Musklen
arbejder. I gunstigste Tilfælde regner man, at Nytte-
virkningen kan blive 33 °/°; den er altsaa ikke saa lidt
større end selv i vore bedste Dampmaskiner. Ogsaa
ved Nervesystemets Virksomhed foregaar der kemi-
ske Omsætninger. Naar en Nerve pirres, vil den
derved foraarsagede Forandring rimeligvis forplante
sig i Form af en fremadskridende Række af kemiske
Sønderdelinger fra Pirringsstedet og f. Ex. op til
Hjernen, Samtidig udvikles der Elektricitet; om der
ogsaa opstaar Varme, er mere tvivlsomt. End ikke
ved den livligste Hjernevirksomhed har man endnu
med Sikkerhed kunnet paavise en Opvarmning, men
det kan skyldes mange forskellige Aarsager.
Naar et Organ, f. Ex. en Muskel, vedbliver at ar-
bejde, og der hertil stadig bruges Energi, saa maa
Energibeholdningen nødvendigvis før eller senere
være opbrugt, og Musklen er da fuldstændig udmattet,
Saaledes gaar det nu i Almindelighed ikke. Orga-
nismen er nemlig saa hensigtsmæssig indrettet, at