Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

34 Af den i Organismen optagne Føde dannes ved Fordøjelsen nye kemiske Forbindelser, hvoraf der rundt om i de forskellige Organer opbygges levende Æggehvidestoffer, Biogener. Disse Biogener er yderst sammensatte kemiske Forbindelser, der let sønder- deles, hvorved den kemiske Energi omsættes i andre Former. I en Muskel f. Ex. vil Sønderdelingen have til Følge, at Musklen bliver kortere, altsaa trækker sig sammen, hvorved der udføres Arbejde. Det er dog ikke Musklens hele kemiske Energi, der saaledes kan omsættes i ydre Arbejde; samtidig opstaar der baade Elektricitet og Varme. Som vi senere skal se, er Musklens Nyttevirkning, den Del af den kemiske Energi, der kan omsættes til Arbejde, ret variabel, afhængig af de ydre Betingelser, hvorunder Musklen arbejder. I gunstigste Tilfælde regner man, at Nytte- virkningen kan blive 33 °/°; den er altsaa ikke saa lidt større end selv i vore bedste Dampmaskiner. Ogsaa ved Nervesystemets Virksomhed foregaar der kemi- ske Omsætninger. Naar en Nerve pirres, vil den derved foraarsagede Forandring rimeligvis forplante sig i Form af en fremadskridende Række af kemiske Sønderdelinger fra Pirringsstedet og f. Ex. op til Hjernen, Samtidig udvikles der Elektricitet; om der ogsaa opstaar Varme, er mere tvivlsomt. End ikke ved den livligste Hjernevirksomhed har man endnu med Sikkerhed kunnet paavise en Opvarmning, men det kan skyldes mange forskellige Aarsager. Naar et Organ, f. Ex. en Muskel, vedbliver at ar- bejde, og der hertil stadig bruges Energi, saa maa Energibeholdningen nødvendigvis før eller senere være opbrugt, og Musklen er da fuldstændig udmattet, Saaledes gaar det nu i Almindelighed ikke. Orga- nismen er nemlig saa hensigtsmæssig indrettet, at