Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

35 den under selve Arbejdet tildels kan erstatte de for- brugte Stoffer, Samtidig med Sønderdelingen, Dissi- milationen, foregaar der en Genopbygning, Assimila- tion, idet Blodet tilfører det arbejdende Organ Næ- ringsstoffer og Ilt. Heraf dannes paa Stedet de levende Æggehvidestoffer, som Organet har Brug for, medens de ubrugelige Sønderdelingsprodukter afgives til Blo- det. Med dette gaar de til Lungerne, hvor de ud- aandes i Form af Kulsyre og Vanddamp; en ringe Del, omtrent 5%, udskilles gennem Nyrerne, Det er indlysende, at et Organ maatte kunne arbejde uden Grænse, hvis Tilførsel og Forbrug, Assimilation og Dissimilation, altid holdt hinanden i Ligevægt. Saa- ledes gaar det dog kun sjeldent. Et stort Energifor- brug kan foregaa i kort Tid, medens det altid kræver meget længere Tid at faa de sønderdelte Stoffer genopbyggede. Hvis f. Ex. en Muskel hurtig udfører en Række kraftige Sammentrækninger, maa dens Energibeholdning stadig formindskes, hvilket har til Følge, at det udførte Arbejde aftager; Musklen bliver træt. Ved Træthed forstaar man den Forandring, som selve Virksomheden medfører i et arbejdende Organ, og som ytrer sig ved en Formindskelse af Arbejds- ydelsen. Det forstaas nu, hvorfor de største Anstrengelser i Længden ingenlunde giver det største Udbytte. Thi stor Anstrengelse medfører et stort Energiforbrug, som aldeles ikke kan erstattes i Løbet af kort Tid. Derfor trættes det arbejdende Organ stærkt, saa at det tilsidst slet ikke kan udføre det Arbejde, der kræves. Det er netop, hvad der sker, naar man kører lige op ad en brat Bakke; Trætheden bliver hurtig saa stor, at man ikke kan drive Cyklen videre. Hvis man derimod ved at anstrenge sig mindre kan 3*