Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

32 Stenen og Metalblokken er bievne varme ved Slaget. Der skal nok fine Apparater til at paavise den ringe Mængde Varme, der opstaar ved et saadant enkelt Stød, men hamrer man tilstrækkelig længe paa en Jærnstang, bliver den dog saa varm, at det kan mær- kes. Naar Arbejde saaledes tilsyneladende forsvinder, faar man i Almindelighed Varme i Stedet, Omvendt kan Varmen igen omsættes til Arbejde; dette sker i Dampmaskiner og Motorer. Foruden de nævnte Former af Energi findes der endnu adskillige andre, af hvilke de vigtigste er Elektricitet, Magnetisme, straalende Energi (Lys) og kemisk Energi. Alle disse forskellige Energier kan stadig omsættes til hinanden; forsvinder der en be- stemt Mængde af en af dem, kommer der tilsvarende (ækvivalente) Mængder af en eller flere andre i Ste- det. I det praktiske Liv bliver Energien ofte omsat mange Gange, inden man sluttelig har den i den Form, hvori den kommer til Anvendelse. Det mest sammensatte Exempel herpaa har vi vel nok i Elek- tricitetsværkerne. Her omsættes kemisk Energi ved Kullenes Forbrænding under Dampkedlerne til Varme og Lys. Ved Hjælp af Dampmaskinerne bliver Var- men igen omsat til Bevægelsesenergi, som i Dyna- moerne omformes til Elektricitet. Denne strømmer gennem Ledningerne ind i Husene, hvor den omsæt- tes til Lys eller Varme, som f. Ex. i elektriske Stry- gejærn, I Sporvognene, som modtager Elektriciteten fra Ledningstraadene i Gaderne, bliver den igen til Bevægelsesenergi, som udfører Arbejde, idet den driver Vognene fremad. Forsvinde kan Energi som sagt ikke, men ved enhver Energiomsætning vil der som oftest opstaa ikke blot den Form, man har Brug for, men desuden