Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

31 af Betingelserne for det økonomiske Arbejde, skal vi først søge at gøre Rede herfor. Arbejde kan ikke opstaa af intet og heller ikke forsvinde, blive til intet. Naar Arbejde udføres, for- bruges der altid en vis Mængde Energi. Kaster man f. Ex. en Sten op i Luften, udfører man et Arbejde, hvis Størrelse ligefrem er bestemt ved Produktet af Stenens Vægt og Højden, hvortil den hæves. Men ingen Sten er nogensinde gaaet tilvejrs af sig selv; den hæver sig kun fra Jorden, naar en Haand eller en Kastemaskine meddeler den Bevægelsesenergi. Idet den gaar opad, bliver dens Hastighed mindre og mindre og tilsidst Nul; saa er hele Bevægelsesener- gien opbrugt, og Stenen kan ikke komme højere, men maa igen begynde at falde. Smutter Stenen tilfæl- digvis ind over Kanten paa en Tagrende, hvor den bliver liggende, saa ser det ganske vist ud, som om det udførte Arbejde var forsvundet, men det er det ikke. Stenen har faaet Pladsenergi, og gaar Tag- renden en Dag istykker, vil Stenen falde til Jorden og omsætte sin Pladsenergi i Bevægelsesenergi, som paany kan frembringe Arbejde. Hvis den faldende Sten f. Ex. ved Jordens Overflade rammer en Fjeder, vil denne blive spændt, og naar den igen retter sig ud, vil den kunne kaste Stenen op i Luften paany. Her er saaledes en stadig Omsætning af Energier. Bevægelsesenergien udfører Arbejde og frembringer Pladsenergi, som igen kan omsættes i Bevægelses- energi osv. Men hvis Stenen, naar den kommer til Jorden, rammer et fast og urokkeligt Underlag, f. Ex. en stor Metalblok, saa bliver den liggende, og nu synes En- ergien at være forsvunden. Det er den dog ikke; den er kun omsat i en anden Form: Varme. Baade