Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

80 Ved alle Arbejder, hvor samme Muskelspænding skal vedligeholdes, vil Energiforbruget blive desto større, og Arbejdet desto mere trættende, jo længere det varer. Derfor bliver det mindre trættende’ at gaa ned ad Bakke end den samme Vej op ad Bakke, skønt Musklerne i begge Tilfælde ved hvert Skridt bærer hele Legemets Vægt. Men ved Bevægelsen nedefter forøger Tyngden Hastigheden, medens den formindsker Hastigheden, naar man gaar opad, Paa en brat men god Fjældsti stiger man saaledes i Al- mindelighed 300—400 m i Timen, men nedover bru- ger man til samme Vej kun lidt over en halv Time. Følgelig bliver Energiforbruget paa Vejen ned kun halvt saa stort som paa Vejen op, og hele Arbejdet er derfor virkelig mindre anstrengende. Tilbage er endnu at gøre Rede for, hvorledes Stofskiftet varierer ved voxende Træthed, Vi har set, at Arbejd sydelsen stadig aftager, saafremt den Arbej- dende anstrenger sig saa meget som muligt, og nær- mer sig til en konstant Størrelse, hvis Byrden afpasses efter Musklernes Tilstand. Ligeledes har vi set, at Energiforbruget er desto større, jo større Arbejds- ydelsen er. Det ligger da nær at formode, at Energi- forbruget og følgelig ogsaa Stofskiftet vil aftage, naar Arbejdsydelsen synker med voxende Træthed. Bliver Nyttevirkningen herved uforandret, hvilket vil være Tilfældet, hvis Byrden stadig løftes til optimal Højde, maa der bestaa et konstant Forhold mellem Stofskifte og Arbejdsydelse, Hvis Løftehøjden derimod aftager, hvilket f. Ex. vil ske ved Arbejde med Fjeder-Ergo- grafen, saa synker Nyttevikningen, og følgelig aftager Stofskiftet ikke saa stærkt som Arbejdsydelsen, Disse forskellige Forhold mellem Arbejdsydelse og Stofskifte under Træthed er naturligvis kun underordnede Enkelt-