Fiskeri-Havne paa Bornholm

Forfatter: H. Zahrtmann

År: 1890

Forlag: Christtreu & Co.s Bogtrykkeri (Fr. Christtreu)

Sted: København

Sider: 7

UDK: TB Gl. 527.3-3L

Emne: Særtryk af "Fiskeritidende" Nr. 12 og 13 for 1890.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 20 Forrige Næste
molerne, gik nogle Fiskere om Bord ved Hjælp af en Baad, som de skød i Vandet. Men alene det, at man griber til Redningsapparaterne, viser, hvorledes Forholdene kan være i en saadan Inderhavn. I Svaneke slaar Bølgerne under Paalands-Vinterstorme saa stærkt mod den yderste Havnemole, at de som en samlet blaa Sø vælter sig, lig et omvendt Vandfald, 60 Fod op over Havfladen, medens Skummet af dem gaar langt højere og spredes over en stor Del af Byen. Følgen af Fiskerlejehavnenes hel- dige Beliggenhed, og af at de i Modsætning til Byernes Havne, alene er indrettet med Dæksbaadenes Tarv for Øje, er, at fra dem kan Fiskerne flere Gange komme ud og røgte deres Fiskeri, medens Byernes Fiskere samtidigt maa blive hjemme paa Grund af, at Søgangen hindrer dem i at komme ud af Havnen. Paa denne Kyst kan ogsaa det modsatte Tilfælde indtræffe, nemlig at Fiskerne er ude og ikke kan komme ind igen. Dette sker ved pludselige nordøstlige Storme, idet disse, paa Grund af at det dybe Vand gaar lige ind til Kysten, hur- tigt giver en saa høj Bølgegang, at Havnemundingerne ikke kan passeres. Naar dette sker, søger de fleste Fiskere til Nexø, hvis Havn da i en Fart fyldes med fremmede Dæks- baade, Her vender nemlig Kysten mod Sydost, og Farvandet uden for er ikke usædvanligt dybt, hvorfor denne Havn næsten altid er let at søge. Ved Nexø er der hvert Efteraar eu stor Tangdrift, der tidligere næsten kunde tilstoppe hele Havnen. Men for en Del Aar siden viste en hjemvendt Amerikafarer, hvorledes Molerne skulde lægges for at holde Tangen borte. Den Metode, han havde set i det fjærne Vesten, var fortrinlig. Nu er Tangafsætningen i Havnen kun ringe, og man er ved den Udvidelse, der for Tiden bygges, ganske paa det Rene med, hvorledes man skal lægge Molerne for at blive fri for Tangen. Knap en halv Mil Syd for Nexø træffer man den for Havneanlæg saa vanskelige Slags Kyst med vandrende Sand, og denne fortsætter sig omkring Dueodde, langs Bornholms Sydside. Her har det dog lykkedes, at bygge 2 Dæksbaadehavne, der har holdt sig fri for Tilsanding. Havnene er bygget ude i Havet, og kun ved en meget aaben Bro er de forbundet med Land, en Metode, der ikke tidligere er brugt i Danmark, muligvis heller ikke andre Steder. Den første Havn, der byggedes saaledes, var ved Arn age. Allerede i 1851 var her gjort et Forsøg i lignende Retning. Omtrent 60 Alen fra Kysten var der bygget en Havn, forbundet med Land ved en Bro, der havde mange smaa Gennemløb; disse var dog for smaa. De blev tilstoppet af Sand, og Kysten voksede derefter rask frem. Alle Forsøg paa at standse denne Frem- vækst var frugtesløse. Havnen blev snart fuldstændigt tilsandet, og hvor der før var Vand, er der nu høje Flyvesandsklitter, overvoksede med Marehalm. I mange Aar derefter maatte Fiskerne igen trække deres Baade paa Land. Men da Overgangen var sket til Dæksbaade, lod dette sig ikke længere gøre. 11881 henvendte Fiskerlejet sig derfor til mig, for at faa Tegning og Overslag til en Havn for Dæksbaade, og, efter at de for- nødne Pengemidler var samlet dertil, Fiskeritidende.