Aarhus 1909. Landsudstillingens officiellel Fører

niske Skoler, en Handelshøjskole, en Handelsskole, Aften- skoler for Handelsfolk og Haandværkere og et Musikkonser- vatorium. Aarhus har et godt Museum, et Statsbibliotek og et vel- indrettet Teater med fast Personale. Staden har sin største Udstrækning - en halv Mil - fra Nord til Syd, og Gaderne har et temmelig moderne Præg, men det er jo ogsaa først Jernbanerne og Damp- skibssejladsen, der har gjort Aarhus til en Handelsstad af Betydning, og man finder forholdsvis faa af den Slags gamle, anselige Købmandsgaarde, der i saa stort Antal pryder vore Nabostæder, Randers og Horsens. Af Skove ejer Aarhus mod Nord Risskov (140 Tdr. Land), der er en Del af den Grund, Dronning Margrete skænkede Byen, og mod Syd Marselisborgskovene (600 Tdr. Land). Historie. Aarhus er en af Rigets ældste Stæder. Dens Beliggenhed er ud- trykt i dens gamle Navn, Ar-os (Aamunding), og i dens Vaaben, hvor man ser en Aa under en Byg- ning med to Taarne. Mellem Taar- nene ses St. Peter og St. Klemens, Byens Værnehelgen. I Begyndelsen af det 10de Aarhundrede byggede en jydsk Underkonge, Frode, en kristen Kirke her i Aarhus, den tredie i Lan- det, 948 nævnes Byen som Bispe- Aarhus Vaaben. sæde, og i Middelalderen var den befæstet og havde et Dominikaner- og et Karmeliterkloster, samt et Par Hospi- taler. Af Gilder og Lav i Middelalderen nævnes et Køb- svende-Lav, „Vor store Frue Gilde», et St. Sebastians Gilde, et St. Gertruds Gilde og et Guds Legems Lav. Byens Historie kan være interessant for den, der har Tid til at fordybe sig i Enkeltheder, men her er det van- skeligt at meddele noget, da de store Begivenheder er saa faa og - sørgelige. Ildebrand og Pest hjemsøgte Byen, og plyndret og beskudt blev den Gang paa Gang. Om de kejserliges Indfald under Trediveaarskrigen mindede endnu for nogle Aar siden „Wallensteins Skanse«, og det Anlæg, der nu findes der — umiddelbart ved Udstillings- — 18 —