Vejledning ved Øvelserne i Den Polytekniske Læreanstalts Maskinlaboratorium
Forfatter: P. Schrøder
År: 1910
Forlag: Emil Kristensens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 81
UDK: 621.01 Schr TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000079
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
Tillader Omstændighederne (f. Eks. Omdrejningstalet) ikke
en direkte Kobling-, kan Arbejdet overføres fra Kraftmaskinen
til Dynamoen ved Remtræk, men der maa da ti! ovenstaa-
ende Udtryk for Ne adderes Remmens Arbejdsforbrug-, som
det ikke er let at bestemme nøjagtig, men som ofte vil være
2—5 ° jo af største Ne.
I Laboratoriet benyttes denne Metode i Reglen ved For-
søg med Gasmaskinen, Dieselmotoren og- den store Damp-
maskine, og den udviklede Energi forbruges da gennem en
Belastningsmodstand bestaaende af bølgeformede Strimler af
Nikkelin, ordnede i 3 Afdelinger, som kan kombineres paa
5 forskellige Maader (Fig. 13), dels for Jævnstrøm med alle
3 Afdelin-
ger i Serie,
med dem
alle 3 i Pa-
rallel eller
med de 2
i Parallel
og i Serie
med den
tredje, dels for Drejestrøm enten i Stjerne eller i Trekant.
(Den punkterede Linje i Fig. 13 betyder, at den ene Ende
af den øverste Modstand i Virkeligheden gaar til den neder-
ste Klemme).
Den samlede Modstand er tillige ved 10 Afbrydere delt
i 10 Dele, som kan indrykkes hver for sig-, saaledes at der
kan faas en ret betydelig Variation i Belastningen.
Naar det drejer sig- om Bestemmelsen af ikke altfor store
Arbejdsydelser, bruger man ogsaa ofte de saakaldte Bremse-
dynamometre (kort: Bremser). Saavel Teorien for disse som
forskellige praktiske Regler og Enkeltkonstruktioner er om-
talt i B I. S. 16—27, hvortil henvises. Her skal kun næv-
nes, at Laboratoriet har cn almindelig Prony’s Bremse og
en Baandbremse.
Prony’s Bremse (Fig. 14) benyttes i Reglen til Afbrems-
ning af Petroleumsmotoren. De 2 Træklodser sammenspæn-
des ved Hjælp af Boltene saa stærkt om Bremseskiven, at
den mellem Glidefladerne frembragte Friktion netop svarer
til det udviklede Arbejde, saa at Omdrejningstallet holder
sig konstant. Det Tryk G paa Vægten, som Bremsen vil
udøve, afvejes ved Lodder paa den lille Vægtskaal. Herfra
maa trækkes det Tryk Go, som hidrører fra Bremsearmens Egen-