Vejledning ved Øvelserne i Den Polytekniske Læreanstalts Maskinlaboratorium

34 Tillader Omstændighederne (f. Eks. Omdrejningstalet) ikke en direkte Kobling-, kan Arbejdet overføres fra Kraftmaskinen til Dynamoen ved Remtræk, men der maa da ti! ovenstaa- ende Udtryk for Ne adderes Remmens Arbejdsforbrug-, som det ikke er let at bestemme nøjagtig, men som ofte vil være 2—5 ° jo af største Ne. I Laboratoriet benyttes denne Metode i Reglen ved For- søg med Gasmaskinen, Dieselmotoren og- den store Damp- maskine, og den udviklede Energi forbruges da gennem en Belastningsmodstand bestaaende af bølgeformede Strimler af Nikkelin, ordnede i 3 Afdelinger, som kan kombineres paa 5 forskellige Maader (Fig. 13), dels for Jævnstrøm med alle 3 Afdelin- ger i Serie, med dem alle 3 i Pa- rallel eller med de 2 i Parallel og i Serie med den tredje, dels for Drejestrøm enten i Stjerne eller i Trekant. (Den punkterede Linje i Fig. 13 betyder, at den ene Ende af den øverste Modstand i Virkeligheden gaar til den neder- ste Klemme). Den samlede Modstand er tillige ved 10 Afbrydere delt i 10 Dele, som kan indrykkes hver for sig-, saaledes at der kan faas en ret betydelig Variation i Belastningen. Naar det drejer sig- om Bestemmelsen af ikke altfor store Arbejdsydelser, bruger man ogsaa ofte de saakaldte Bremse- dynamometre (kort: Bremser). Saavel Teorien for disse som forskellige praktiske Regler og Enkeltkonstruktioner er om- talt i B I. S. 16—27, hvortil henvises. Her skal kun næv- nes, at Laboratoriet har cn almindelig Prony’s Bremse og en Baandbremse. Prony’s Bremse (Fig. 14) benyttes i Reglen til Afbrems- ning af Petroleumsmotoren. De 2 Træklodser sammenspæn- des ved Hjælp af Boltene saa stærkt om Bremseskiven, at den mellem Glidefladerne frembragte Friktion netop svarer til det udviklede Arbejde, saa at Omdrejningstallet holder sig konstant. Det Tryk G paa Vægten, som Bremsen vil udøve, afvejes ved Lodder paa den lille Vægtskaal. Herfra maa trækkes det Tryk Go, som hidrører fra Bremsearmens Egen-