Vejledning ved Øvelserne i Den Polytekniske Læreanstalts Maskinlaboratorium

38 Naar de ovenfor omtalte Maalinger er udførte, kan man beregne, hvor mange kg Damp (D kg) Kedlen har udviklet pr. kg Kul. For at kunne bedømme dette Tal rigtig', maa der dog tages Hensyn til Dampens og Kullenes Beskaffen- hed, da Dampens Værdi retter sig efter dens Tryk og- Fug- tighedsindhold (eventuelt Overhedningstemperatur, naar Over- hederen er indbygget i Kedlen), og- Kullenes Pris retter sig efter deres Godhed, navnlig- deres Brændværdi. Denne bør derfor udtrykkelig nævnes, naar der tales om en Kedels Fordampningsevne, og- Dampens Værdi kan der lages Hen- syn til ved at reducere den fundne Dampproduktion D pr. kg Kul til 637 kg0, d. v. s. ved at udregne, hvormange kg tør Damp af 100° C., der kunde dannes af Vand af 0® ved Hjælp af den Varmemængde, som D kg af den virkelig- dannede Damp indeholder. (Til Opvarmning af 1 kg- Vand fra 0 til 100° og- fuldstændig Fordampning- ved denne Tem- peratur kræves efter de ældre Damptabeller 637 kg0). Det udkomne Tal Dr kaldes det reducerede Fordampningstal. Er Fugtighedsindholdet i Dampen y %, er dens Totalvarme pr. kg (Hiitte I, S. 333) i’ + 0—y) ■ r , og kaldes Fødevandets Temperalur t0, hvortil svarer Fugtig- hedsvarmen Zo’, bliver den Varmemængde, der er medgaaet til Dannelse af 1 kg Damp, i’—id + (1—y) • r . Det reducerede Fordampningstal bliver da n - n. z ~/o> + u—y) ‘ r r 637 For overhedet Damp faas hvor i betyder Varmeindholdet i 1 kg overhedet Damp (Hiitte I, S. 340). Vil man opstille Varmebalance, maa man udføre Analyser af den Røg-, der forlader Kedlen. Med Hensyn til Udførel- sen af disse Analyser henvises til S. 23. Røgprøverne kan tages direkte fra sidste Træk i Kedlen (lige før Spjældet), men herved kan Tilfældigheder let komme til at spille en temmelig stor Rolle, navnlig hvis Forbruget af Damp er no- get ujævn og Fyringen derfor ogsaa. Aabning af Fyrdøren og Omstilling af Spjældet paavirker straks Røgens Sam-