Vejledning ved Øvelserne i Den Polytekniske Læreanstalts Maskinlaboratorium

52 Til Kontrol beregnes ogsaa den samme Virkningsgrad ved Hjælp af det tidligere fundne Dampforbrug pr. HK. Den Del af den tilførte Varme, som medgaar til Frem- bringelse af Trøjedampen, udgør D't Qt D’h + D't ' A’1 ' For bedre at kunne sammenligne denne Varmemængde med de øvrige kan man afsætte den et eller andet Sted i Varme- diagrammet, f. Eks. som et Rektangel, der begrænses af Abscisseaksen, Linjen ec og de 2 Ordinater gennem e og c, idet Punktet e er bestemt ved, at _ Qt ec — -=--100 mm . 1 2 I Arbejdsdiagrammet kan indtegnes en Mætningsklirve,. d. v. s. en Kurve, hvis Abscisser angiver Rumfanget af hele den i Cylinderen cirkulerende Mængde Fluidum, naar denne tænkes i Form af tør, mættet Damp ved det paagældende Tryk (B I, S. 544). Den cirkulerende Mængde Fluidum vejer D kg. “ D f m3' iz Den har i Dampform ved Trykket pz Rumfanget som i Diagrammets Maalestok fremstilles ved D m7—------- , 7z • Q altsaa er Abscissen til det Punkt af Mætningskurven,. hvilket der har Ordinaten pz I Forbindelse med denne Kurve giver Arbejdsdiagrammet et godt Overblik over, hvor stor en Del af den cirkulerende Mængde Fluidum, der til enhver Tid er Damp, idet man har vz yz—— . mz Hensigten med Varmebalancen er at gøre Rede for, ad hvilke Veje den tilførte Varmemængde udnyttes eller tabes. Fig. 18 viser i rigtigt Maalestoksforhold et Eksempel paa, hvorledes Energien kan fordele sig. Den pr. Time tilførte Varmemængde kan let findes ved Hjælp af Varmediagrammet; den er nemlig At . D- 60 n for Topenden og tilsvarende for Bundenden. Men den kan ogsaa beregnes direkte. Dampforbruget pr. Time kendes jo,