Vejledning ved Øvelserne i Den Polytekniske Læreanstalts Maskinlaboratorium
Forfatter: P. Schrøder
År: 1910
Forlag: Emil Kristensens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 81
UDK: 621.01 Schr TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000079
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
71
Tryktilvæksten fra A til B er da
b + b0—(b—bu) = b0 A- bu
og faas altsaa ganske simpelt ved Addition af de 2 Aflæs-
ninger (omsat til Meter V. S.)
Et andet Udtryk for samme Tryktilvækst kan faas ved at
følge Vandets Bevægelse fra A til B (smign. B III S. 200).
Da den Hastighed w, hvormed Vandet træder ind i Hjulet
er meget nær lig med cs regnes der ingen Trykforandring
ved Indtrædelsen i Hjulet Derimod lides et Tryktab hz paa
Grund af Ledningsmodstande i Hjulet og et Tab as -f- at fordi
B ligger saa meget højere end A. Endvidere vil Centrifu-
galkraften virke paa Vandet og frembringe Trykforøgelsen
~-x—medens Forøgelsen (Formindskelsen) af den rela-
live Hastighed fra c2 til Ci foraarsager en Formindskelse
2_______________________________2
(Forøgelse) af Trykket med Og endelig vil der ved
Overgangen fra den absolute Hastighed c, hvormed Vandet
træder ud af Hjulet, til Hastigheden ct i Trykrøret, vindes
c2—ct 3
en Trykhøjde, som dog ikke kan regnes til —------, da der
labes noget ved Stød, men som kun tør anslaas til
c2—c2,
(l-m).
Den samlede Tryktilvækst fra A til B bliver da
, Z , X I Vi2— v23 Cl2—C22 . z, > C2—Cf2
bz— (as + cit ) H 2g—T Jo7 ’ ~2g—
De forskellige Led i denne Størrelse findes dels ved
Maaling, dels ved Beregning, og Summen af dem sammen-
lignes med den ved direkte Maaling- fundne Tryktilvækst
bo bu_
Ogsaa her gælder det, at Overensstemmelse kun kan
ventes, naar Pumpen har arbejdet under de Forhold, den er
beregnet for.
Det bemærkes, at den Radius (og- tilsvarende vu ft
o. s. v.), der benyttes i ovenstaaende Beregninger ikke skal
være Hjulets ydre Radius, men derimod Radius til Midtpunk-
tet af den virkelige Udløbsflade, som maa tænkes lagt gen-
nem en Skovls yderste Ende saa nær som mulig vinkelret
paa baade denne Skovl og den følgende, thi denne sidste