Vore Kunstgødninger
I Kvælstofgødninger i 1905
Forfatter: K. Rørdam
År: 1906
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: Kbhvn.
Sider: 27
UDK: 631
Emne: Særtryk Af »Tidsskrift For Landøkonomi«
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
og store vil man finde, at der ikke bestaar nogen For-
skel i disse to Gødningsstoffers Kvælstofvirkning.«
Med Hensyn til den Salgspris, hvortil det ny Gød-
ningsstof, Kalksalpeteren, kan haves, foreligger der, saa
vidt vides, endnu ikke noget Udbud paa det danske
Marked af dette Stof. En rent foreløbig Beregning kan
dog nok opstilles efter de angivne Oplysninger. Regner
man 1 Tons Kalksalpeter pr. Hestekraft aarlig og 1 Heste-
kraft til 30 Kr. aarlig, som angivet, og yderligere, den
dobbelte Sum til Forrentning og Amortisation af Anlægetr
fornødne Handelsomkostninger og Handelsfortjeneste, kan
1 Tons Kalksalpeler altsaa sælges for ca. 90 Kr. Det
basiske Salt, som fremstilles, da det ikke er saa hen-
flydende, som det normale Nitrat, indeholder omtrent
9 pCt. Kvælstof. 1 Tons Kalksalpeter til 90 Kr. inde-
holder altsaa 90 Kilo Kvælstof til en Salgspris af 1 Kr.
pr. Kilo.
I Chilisalpeter koster, efter de seneste billigste No-
teringer, 1 Kilo Kvælstof 1 Kr. 38 Øre. For saa vidt
maa man altsaa glæde sig paa Landbrugets Vegne ved
den Birkeland-Eydeske Methode. Det er dog meget tvivl-
somt, om det i første Linje vil gavne særlig Landbruget,
at man nu har en Methode til Salpetertilvirkning af
Luftens Kvælstof. Selv om det norske Aktieselskab ved
Hjælp fra udenlandske (deriblandt ogsaa danske) Banker
har Raadighed over en Anlægs- og Driftskapital af 7
Mill. Kr., bliver det dog et Spørgsmaal, om Selskabet
formaar at holde den uundgaaelige Kamp ud med de
store engelske Kapitalistselskaber, der drive Salpeterud-
vinding i Chile. Her produceres, som nævnt, aarlig for
300 Mill. Kr., og den samlede norske Kapital i Salpeter-
værkerne i Norge er herimod som Dug paa en Rude
mod en blødende Tordenregn. Disse engelske Selskaber,
som styres af Jordens smarteste Pengemænd, som ikke
»ser paa Skillingen, naar det gælder Daleren«, vil sand-
synligvis nok lade den norske Salpeterindustri gro frem
til et vist Punkt, ja der er endog visse Tegn, der tyde
paa, at med de mange usynlige Midler, der staa saadanne