Vore Kunstgødninger
I Kvælstofgødninger i 1905

Forfatter: K. Rørdam

År: 1906

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: Kbhvn.

Sider: 27

UDK: 631

Emne: Særtryk Af »Tidsskrift For Landøkonomi«

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
17 og store vil man finde, at der ikke bestaar nogen For- skel i disse to Gødningsstoffers Kvælstofvirkning.« Med Hensyn til den Salgspris, hvortil det ny Gød- ningsstof, Kalksalpeteren, kan haves, foreligger der, saa vidt vides, endnu ikke noget Udbud paa det danske Marked af dette Stof. En rent foreløbig Beregning kan dog nok opstilles efter de angivne Oplysninger. Regner man 1 Tons Kalksalpeter pr. Hestekraft aarlig og 1 Heste- kraft til 30 Kr. aarlig, som angivet, og yderligere, den dobbelte Sum til Forrentning og Amortisation af Anlægetr fornødne Handelsomkostninger og Handelsfortjeneste, kan 1 Tons Kalksalpeler altsaa sælges for ca. 90 Kr. Det basiske Salt, som fremstilles, da det ikke er saa hen- flydende, som det normale Nitrat, indeholder omtrent 9 pCt. Kvælstof. 1 Tons Kalksalpeter til 90 Kr. inde- holder altsaa 90 Kilo Kvælstof til en Salgspris af 1 Kr. pr. Kilo. I Chilisalpeter koster, efter de seneste billigste No- teringer, 1 Kilo Kvælstof 1 Kr. 38 Øre. For saa vidt maa man altsaa glæde sig paa Landbrugets Vegne ved den Birkeland-Eydeske Methode. Det er dog meget tvivl- somt, om det i første Linje vil gavne særlig Landbruget, at man nu har en Methode til Salpetertilvirkning af Luftens Kvælstof. Selv om det norske Aktieselskab ved Hjælp fra udenlandske (deriblandt ogsaa danske) Banker har Raadighed over en Anlægs- og Driftskapital af 7 Mill. Kr., bliver det dog et Spørgsmaal, om Selskabet formaar at holde den uundgaaelige Kamp ud med de store engelske Kapitalistselskaber, der drive Salpeterud- vinding i Chile. Her produceres, som nævnt, aarlig for 300 Mill. Kr., og den samlede norske Kapital i Salpeter- værkerne i Norge er herimod som Dug paa en Rude mod en blødende Tordenregn. Disse engelske Selskaber, som styres af Jordens smarteste Pengemænd, som ikke »ser paa Skillingen, naar det gælder Daleren«, vil sand- synligvis nok lade den norske Salpeterindustri gro frem til et vist Punkt, ja der er endog visse Tegn, der tyde paa, at med de mange usynlige Midler, der staa saadanne