Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

_____________ 96 TBÆS STYRKE, SPALTELIGHED OSV. Ask..................... 16 600 — Fyr.............. . . . . 13 800—17 500 — Hvidbog..................19 100 — Eeg.............. 10 000—19 900 — Rödbög........... 11 000—20 900 — Det er imidlertid mere Styrken tværs paa Træet, efter Aar- ringene og efter Spejlet, Modstanden mod Bræk og mod Vrid- ning, det kommer an paa at kjende, og de ere endnu usikkrere. Naar man ikke vil odsle ined Materialier, stoler man derfor ikke for meget paa Styrketabeller, men prøver heller de sværeste Bjælker, der skulle bruges, ved at undersøge Böjcliglieden. Spalteligheden beroer især paa, at Styrken paaiangs er storre end paatværs, cl. e. Styrken af Fibrerne er større end deres Adhæsion; stærkt trukne Metaltraader .med en traadet Textur kunne derfor ogsaa være spaltelige. Dog er Fibrernes Parallelisme ogsaa en viglig Betingelse, for at Træet skal kunne spaltes i en bestemt Retning. Da Træet er svagest efter Retningen 'af Aar- ringene, paa Grund af at Marvstraalerne skille Karrene fra hin- anden, kunne alle Træsorter lettest spaltes efter Spejlet (efter Radius). Denne Retning kaldes derfor ogsaa Kluften. Man kan efter Spalteligheden dele Træsorterne i 4 Grupper. 1. Bedst spaltelige: Gran, Fyr, Lind, Esp, Poppel, Ahorn, Piil, Cedertræ, Hestekastanie. 2. Eeg, Rödbög, Hvidbog, Buxbom, Æbletræ, Pæretræ, skjært Birketræ, Ibenholt. 3. Pokkenholt, Koraltræ, masret Birketræ, skjært Mahogni. 4. Uspaltelige: Valdbirk, masret Mahogni. Endvidere maa mærkes Træarternes Elasticitet, der for en stor Deel beroer paa, om de ere tagne af friske Stammer, vel udtørrede og frie for Knaster. Asketræ, godt Fyrretræ og Val- nøddetræ höre til de meest elastiske Træsorter. Træarternes Lethed til at udtørre er meget forskjellig: De löse Træsorter udtörres idethele bedst, de Sydlige Træsorter, skjöndt gjerne meget haarde, komme dog vel tørrede hertil, paa Grund af lieden; det beroer ogsaa paa Safternes Beskaffenhed, hvor let Træet slipper Vandet, og de sydlige, haarde Træsorter synes ikke at holde stærkt derpaa. Tilbøjeligheden til al faae Ridser beroer deels paa Styrken paatværs, deels paa Svindet ved Ind- törringen. Ridserne falde især efter Radius, da Svindet er störst og Styrken svagest efter Aarringene.