Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

LIMING AF TRÆ. 109 d. Samling nf Træstykker. Naar Arbejdet ikke skal udsættes for Vand eller meget fugtig Luft, er Liim idethele det bedste Middel til Samling af Sidelræ. God Liim er selv i tykke Stykker klar, blank, tor, haard, spröd og fri for Pletter; den kan indsuge en stor Mængde Vand, uden i Lobel af flere Dage at flyde ud. Linien bor sæltes i Blod, derefter‘bankes smaat og smeltes, uden, eller ialfald kun med el Øjebliks Kogning, der gjor Limen slimet isledelfor gelatinös og derved mindre bindende; ved fremtidigt Brug bor Liimgeleen derfor ogsaa kun smeltes. Linien raadner let, især naar den er tynd ; dette forhindres ved stærk Eddike, der ligesaa godt oploser Limen som Vand. En Liinifiige taaler ikke Vand; dog kan den holde sig temmelig længe, naar den er tæt; andre fbreslaaede Midler til at gjOre Liim vandtæt ere værdiløse; der- imod kan man med den Side 101 omtalte Skibsliim, i en saa concentreret Tilstand, al den er liaard ved almindelig Temperatur, lime opvarmet Træ, saa del kan taale Vand. Skibslimen binder godt, men knækker ved et Stod. Ilvid Liim til hvidt Træ hör tilberedes af de bedste Material ier med Forsigtighed, thi Huns- blas er meget dyr, Beenliim binder kun slet, og en Blegning lykkes ikke; dog kan Liim vadskes ud med koldt Vand. Man har i den senere Tid med Held sat Blyhvicll til Liim og derved faaet den uigjenneinsigtig hvidlig, stærkt torrende og bindende. Liimfugen bor passe meget noje og være fri for alslags Fedtiglied, som vilde skye Limen; er det haardt Træ, saa bor Fugen ridses flint med cn TandhOvl; er det löst Træ, især Endetræ, og Limen ikke er meget stærk, saa bor det fore- löbigen stryges med Liim, undertiden endog to Gange, tørres og afrives, for at Porerne kunne fyldes med Liim. Linien bruges varm og temmelig stærk, den paastryges med en for- holdsviis stor Pensel og maa eftervarmes, naar Fladerne ere store. Derefter presses Træet ret stærkt sammen med Skrue- tvinger i tilstrækkeligt Antal. Naar alle Forsigtighedsregler ere iagttagne, kan man regne Holdkraften pr. Qradrattomme for: Endetræ. Sidetræ. Naaletræ....... 1440 . 325 Egetræ....... 1670 — .... 760 — Ahorn_________ 1360 — . 870 — Hvidbog.......1720 — .... 1080 — Rödbög.......2050 — . . . . 1060 —