Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SAMLING MED SOM, TILRETNING.
Ill
trækkerne bör være godt hærdede og lobe skraat til fra alle
Sider; endvidere bor de bruges med Forsigtighed, for ikke at
rive Kerven ud. For at ikke Skruen skal ruste fast, gjör man
vel i at dyppe den i Olie, inden man skruer den ind.
Ifolge ovenstaaende Tabel ville folgende Størrelser af Som
omtrent holde med nedenstaaende Kraft i Sidetræ af Fyr:
4 Tommesöm, fiirkanlede med Tomme udenfor Træet 850 IS
3 — — __ i — — — 500 —
2 — flade — f — — — 300 —
hele Laasesöm — — — — 200 —
halve — — £ — — — 125 —
I det Enkelte kan Erfaringen betydeligt afvige fra disse
Middeltal, da Træet kan være saa forskjelligt og Sömmene
ligesaa.
Der gives en uendelig Mængde Forbindelser af Træ, der
tildeels eller fortrinsviis beroe paa Træets Tilretning, om de
end ofle understottes af Liini, Söm, Skruer, Bolte, Hager,
Dyber (Trænagler) osv. Blandt disse kunne folgende mærkes:
Ved Planker, Brædder og svagere Træstykker vil der ikke
let indtræffe nogen Forbindelse efter Længden; derimod ville
ofte to Bjælker være at lægge i Flugt. Skærer man dem lige
retvinklet af, saa faaer man et “lige Stod”, der forudsætter en
yderligere Forbindelse ved Klamre eller det tilstødende Tommer;
det Samme gjælder om det skraae eller “smig Stöd”. Ere begge
Bjælker et Stykke arbejdede ned til halv Tykkelse og lagte over
hinanden, saa hedder det et “Blad”. Fig. 147 viser et lige,
underskaaret Blad. Forbindelsen 148 kan betragtes som et
skraat Blad eller som et smig Stöd med Forsats. Istedetfor
Klamre afJern, kan man ogsaa bruge Træklammer til at samle
et Stod; Fig. 149 viser en saadan Forbindelse, hvor to Kiler
a, b forbinde begge Bjælker og den underskaarne Klammer
meget fast. Som Exempler paa Forbindelser, hvor den ene
Bjælke holder paa den anden, kunne tjene Fig. 150 (Hageblad
eller enkelt lige Fortanding), Fig. 151 (Blad med Svalerumpe),
og Fig. 152 (Hageblad eller smig Fortanding med Kile), hvor
Kilen a forbinder Bjælkerne uoplöseligt.
Forbindelser efter Breden forekomme ikke let uden ved
Brædder og Planker. Ved Mobelarbejde bruges meest den Fig.
111 viste simple Liimfuge, der fordrer en omhyggelig Udførelse.
Hvor man paa Grund af Fugtighed ikke kan stole paa Limen,