Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

132 PAP1RFABRIKATI0X. Slags Filtrerpapir og taales til det allersletteste Papir og Pap, men have en sloirc Værdi til Fabrikationen af Kradsuld, Silke- klude ere aldeles ubrugelige — men ogsaa i blegede, ublegede og farvede Klude, fine og grove, nye og slidte; Somme odi. skæres fra. Da Papir af Klude, som sønderdeles ved blot mechanisk Kraft, let skrumper, bliver dyrt og vel klart, brugle man tid- ligere at lade Kludene, hele eller halvmalede, raadne til cn vis Grad; nu foretrækker man at koge dem med Soda eller Pot- aske og Kalk. Malingen af de grovt sönderhakkede Klude skeer i Hol- lænderen (Fig. 188), el 9 Fod langt Kar, som er dcclt paalangs, paa den ene Side har en med 32—72 lidt skraac Skinner besat Valse a og under den i Bunden en “Plade” h med 7—20 Skinner, saa al der ved 120 ä 200 Omdrejninger i Minutten skeer 500 ä 5000 enkelte Klip i Sekunden. Halvbollændercn M som gjör “Ilalvloj” (Halvstof) gjör kun 500—1000 Klip i Sekunden, Heel- hollænderen, som maler Halvlojet til Hecllöj, gjör 1500—5000. En Hollænder koster 4—G Hestes Kraft. Sjeldent vadskes og bleges Kludene hele; derimod blive de gjerne vadskede i Halv- hollænderen inden Malingen, blegede med luftformig Chlor som Halvtoj og atter udvadskede i Heelhollænderen, inden de males fine. Naar man vil vadske i Hollænderen, anbringer man over Valsen en Kasse c med skraa Sold d og Aflöbsrör for Vandet; siden anbringer man tætte Skud e nærmere ved Valsen. For at borttage den sidste Rest af Chlor, som den blotte Udvadskning ikke kan fjerne, tilsætter man lidt svovlsyrligt Natron (Antichlor). Sætter man til Stoffet forst en Harpix- eller Voxsæbe og siden Alun, saa bliver Taven mindre hygroskopisk, og man kan skrive paa Papiret QLiming i BötlenJ. Formningen skeer for Haanden ved at dyppe en tæt, fiir- kantet Messingtraadssigte med lös paasal Rand ned i det op- varmede og omrörtc Heeltöj og tage den op i horizontal Stil- ling, saa at Vandet kan lobe fra Taven. Det nyformede Papir lægges i en Post paa 180 Ark, med et “Filt” imellem hvert Ark, presses forst med, saa uden Filtene, helst flere Gange med Om- lægning imellem hver Gang, for at Papiret kan blive glattere. Forringen skeer paa Snore ved Træk i aabne Törreskure. Liming for Haanden .skeer ved Neddypning af nogle Boger ad Gangen i Liimvand, som man koger af alskens Hudaffald med Tilsætning af Alun, derefter tørres Papirel igjen, og naar det